Madkundskab

Den klimavenlig madpyramide

I kan analysere jeres valg af mad i jeres hverdag (Sundhedsbevidsthed)
I kan begrunde jeres valg af mad ud fra hensyn til ernæring og miljø (Sundhedsbevidsthed)
Du kan omsætte analyser og vurderinger i nye måltidsforslag til eget brug (Sundhedsbevidsthed)

Madkundskab 90 min

Oksekød eller bønner

Den moderne madpyramide viser både hvad der er sundt at spise og hvad der er bedst for klimaet. Derfor bliver den kaldt ’Den klimavenlige madpyramide’. Rummene har meget forskellig størrelse. Det illustrerer, at I skal spise mest af det fra bunden, lidt mindre af det fra midten og kun lidt af det fra toppen.

Ved at bruge madpyramiden kan I altså finde ud af, om den mad, I plejer at spise, er god eller dårlig for klimaet.

I dette forløb øver I jer i at vælge råvarer og planlægge måltider, der er klimavenlige.

Opgave 1

Den klimavenlige madpyramide

Man kan sige, at mad er dårlig for klimaet, når der er blevet udledt meget CO₂ i forbindelse med at den er blevet fremstillet. For eksempel fordi:

de bliver transporteret langt
de bliver dyrket i opvarmede drivhuse
der bliver fældet skov for at kunne dyrke dem
jorden, hvor de vokser, afgiver drivhusgasser
køerne, som giver mælk og kød, bøvser og prutter
der bruges energi til maskiner og til at producere gødning, sprøjtegifte og emballage

På klassen skal I sammen vælge to madvarer fra hvert af de tre rum i madpyramiden. I ved, at maden i det øverste rum udleder meget CO₂, at den fra midten udleder lidt mindre og at den, der står nederst, udleder mindst. Diskuter på klassen, hvorfor I tror, at den mad I har valgt, er placeret, hvor den er.

Husk at tænke på:

Hvor bliver maden dyrket eller fremstillet? (For eksempel i drivhuse, som kræver meget energi til opvarmning)
Skal madvaren transporteres langt med fly eller lastbil?
Er maden fra et dyr, der skal bruge meget foder og vand, eller er maden fra planter, der kun skal bruge lidt vand og gødning?

Opgave 2

To måltider

I grupper på 3-4 skal I lave forslag til to måltider. Ét måltid, der er dårligt for klimaet og ét, der er godt for klimaet.

Husk, at man skal spise forskellige ting og ikke kun én ting - og husk, at det også skal være sundt og smage godt!

Præsentér jeres forslag til retter for resten af klassen. Forklar, hvorfor de er enten dårlige eller gode for klimaet eller måske midt i mellem.

Diskutér på klassen, hvad I kan gøre for at tænke på klimaet, når I vælger mad.

Adgang til internettet
Lommeregner

I kan forklare, hvad kostanbefalinger er, og hvordan man kan tænke på sundhed mens man tænker på miljø og klima (Ernæring og energibehov)
I kan beregne og vurdere jeres daglige kost i forhold til, om I får nok protein (Ernæring og energibehov)

Madkundskab 90 min

Mad uden kød

Mennesker rundt om i verden spiser meget forskelligt. Nogle spiser mange bønner og ris, andre spiser kartofler og kød hver dag. Mennesker, der bor lige ved siden af hinanden, kan også spise meget forskelligt. For eksempel er der flere og flere i Danmark, der spiser vegetarisk eller vegansk mad.

Her skal I lære, hvad vegetarer og veganere spiser, og hvordan man kan leve sundt, selvom man spiser vegetarisk eller vegansk hver dag.

Opgave 1

Vege... Hvad?

Ved I, hvad det vil sige at være ’vegetar’ eller ’veganer’? Skriv jeres bud ned.

Slå ordene op i ordlisten. Havde I ret?

Mad, der kommer fra dyr, kalder man 'animalske fødevarer’. Hvorfor tror I, at nogle mennesker vælger ikke at spise animalske fødevarer? Skriv jeres bud ned.

Der er forskellige årsager til, at nogen vælger at blive vegetar eller veganer. Det kan enten være fordi, de tænker på, at det er skadeligt for miljø og klima at spise animalske fødevarer, eller fordi de synes, det er synd for dyrene. Det kan også være fordi, de tænker på deres egen sundhed, kultur, religion eller smag.

I grupper skal I vælge tre veganske opskrifter, som I kunne tænke jer at spise, og som er sunde.

I kan få ideer ved at se på disse hjemmesider:

vegetarkontakt.dk vegetaropskrifter.com

Fortæl resten af klassen om, hvorfor I har valgt netop de tre opskrifter, hvilke ingredienser der er i, og om I tror, I vil få den næring, I har brug for.

Opgave 2

Alle har brug for protein

Uanset om man er veganer, vegetar eller spiser alt, er det vigtigt at få opfyldt sit næringsbehov.

De vigtigste næringsstoffer er kulhydrat, protein og fedt. Animalske fødevarer indeholder meget protein, så hvis man spiser vegansk eller vegetarisk, skal man sørge for at få proteiner fra andre madvarer.

Nu skal I regne ud, hvor meget protein I hver især har brug for.

Det er anbefalet, at drenge og piger i alderen 3 til 15 år dagligt spiser 0,9 g protein per kilo kropsvægt. Vejer man derfor 45 kg bør man spise 40,5 g protein dagligt. Det kan man regne ud sådan:

din vægt i kilo × 0,9.

Regn ud, hvor meget protein I hver især skal spise på en dag.

Skemaet "Gamle afgrøder"
Danske afgrøder
Adgang til internettet

I kan redegøre for forskellige typer af grøntsager, der gror i Danmark, men som er svære at finde i supermarkedet (Råvarekendskab)
I kan tilberede de glemte grøntsager på forskellig måde (Råvarekendskab)

Madkundskab 90 min

Kend grøntsagen

Meget af det, vi spiser i Danmark, kommer fra andre lande, enten fordi det er billigere, eller fordi det ikke findes i Danmark. Når vi spiser så meget mad, der er dyrket i andre lande, glemmer vi tit at bruge de råvarer, som vokser i Danmark.

Hvordan smager de lilla gulerødder, hyben, majroer eller kålrabi? Hvordan ser de ud, og hvad kan man bruge dem til?

Opgave 1

Jeopardy

Klassen skal dyste om, hvem der kender flest danske afgrøder, altså planter, der dyrkes i Danmark.

I hold skal I gætte, hvilke grøntsager, der gemmer sig bag tallene.

Besøg Jeopardy

Opgave 2

Gammel og glemt

Mange danske afgrøder kender vi ikke i dag, fordi vi får mad fra andre lande. Men der findes faktisk mange afgrøder i Danmark, som vi bare ikke bruger i dag. Kig på skemaet ”Gamle afgrøder” og sæt kryds ud for de afgrøder, I kender.

skemaet ”Gamle afgrøder”

Hvor mange af dem havde I ikke hørt om før?

Jeres lærer kan vise jer nogle afgrøder, som kan vokse i Danmark, men som ikke er så kendte. Snak om, hvad man kan bruge de forskellige grøntsager eller frugter til og smag på dem. Tilbered madvarerne på forskellig måde; kog, bag eller steg dem eller lav marmelade eller saftevand af dem. Prøv jer frem.

Madvarer og deres emballage
Adgang til internettet
Kamera
Listen Grøntsager i sæson

I kan vurdere, om en fødevare udleder meget eller lidt CO₂, når I tager højde for produktionen og transporten af den (Bæredygtighed og miljø)
I kan give eksempler på fødevarer, som udleder mindre CO₂, når de bliver produceret og transporteret (Bæredygtighed og miljø)

Madkundskab 90 min

Hele verden i køkkenet

Vi spiser mad fra næsten alle steder på jorden, især frugt, men også andre madvarer som grøntsager, kød eller ost. Det betyder, at f.eks. en frugt kan have rejst langt, før den når til supermarkedet og vores tallerken.

Når en frugt skal rejse mange kilometer, bruges der energi til transporten. Derfor udledes der CO₂, som er en drivhusgas. Og det er ikke godt for klimaet. Men det er ikke altid let at finde ud af, om en madvare udleder meget eller lidt CO₂.

De forskellige transportmidler udleder ikke lige meget CO₂. Transport med fly er værst, på andenpladsen kommer lastbil, på tredjepladsen kommer tog, mens transport med fragtskib er det, der udleder mindst CO₂.

Der er især fire ting, man skal tænke på, når man skal regne ud, hvor meget transporten af en vare belaster klimaet:

Transportform (fly, lastbil, tog, skib)
Afstand, som varen transporteres
Vægt af det, der transporteres
Nedkøling af varen under transporten

Her kan I lære mere om, hvordan I finder svarene på, hvor meget CO₂, transporten af de forskellige madvarer medfører.

Opgave 1

På jordomrejse

Vælg 5 forskellige madvarer fra jeres skolekøkken eller derhjemme og noter, hvor de kommer fra. Det står som regel på indpakningen. Hvis I ikke kan finde ud af, hvor det står, eller hvis varen er pakket ud, kan I prøve at finde informationer i bøger eller på nettet. Tænk også over, hvordan de kan være blevet transporteret til din by (fly, skib, lastbil eller andet) og om de har været kølet ned under rejsen.

I kan bruge en mobiltelefon eller et kamera til at tage billeder af etiketterne fra madvarerne, så I kan vise dem til de andre i klassen.

Opgave 2

Sæson

Det er oftest bedst for klimaet at spise frugt og grøntsager, der kan dyrkes tæt på - altså i Danmark, hvis man bor i Danmark.

Hvis grøntsager og frugt kan dyrkes, der hvor man bor, uden for et drivhus, siger man, at de er "i sæson". Her er en liste over hvilke danske grøntsager, der er i sæson hvornår: Grøntsager i sæson.

Mange grøntsager, som vi spiser, kan holde sig hele vinteren. Det er de grøntsager, der står skrevet under "januar" i skemaet. I kan se, at nogle af dem kan holde sig helt frem til marts. Enkelte grøntsager kan endda stå ude på marken hele vinteren og høstes i årets første måneder, det gælder f.eks. grønkål og jordskok.

Kig på listen "Grøntsager i sæson" og svar på spørgsmålene:

Kender I grøntsagerne på listen?
Hvilke kender I ikke?
Spiser I grøntsagerne på listen?
Spiser I mange grøntsager, der ikke er på listen? Hvilke?

Diskuter på klassen, hvordan I kan ændre jeres egne madvaner for at spise flere grøntsager i sæson. Snak også om hvilke retter man kan lave på forskellige tidspunkter med de grøntsager, der er i sæson.

Adgang til internettet

I kan fortælle om, hvad man spiser i andre kulturer, og hvorfor (Måltidskultur)
I kan præsentere eksempler på måltider fra forskellige kulturer (Måltidskultur)

Madkundskab 90 min

Majs morgen, middag og aften

Der er stor forskel på, hvad man spiser rundt om i verden. Der er også stor forskel på hvor meget mad, vi spiser. Dette skyldes forskelle i kulturer, traditioner og religioner, forskelle i hvad man kan dyrke på markerne og købe i butikkerne, og forskelle i priser og hvor mange penge folk har til at købe mad.

Her lærer du, hvad man spiser andre steder på jorden og hvorfor.

Opgave 1

Hvad er på menuen?

På hjemmesiden hungryplanet.dk kan I se billeder af, hvad en familie spiser på en uge andre steder i verden.

Hver gruppe får ét billede. Snak om i gruppen:

Hvad ser I på billedet?
Hvordan er familiens madvarer anderledes end det, I ville spise på en almindelig uge?
Hvorfor tror I, at familien spiser det, den gør?
Kan der være nogle konsekvenser af at spise, som de gør? - for eksempel overvægt, undervægt, mangel på næringsstoffer, problemer med tænder eller andet?
Kan I komme i tanke om retter, man kan lave ud fra de ting, familien spiser?

Vis jeres billeder for resten af klassen, og fortæl hvad I har fundet ud af. Fortæl også hvilke ideer til retter, I har fundet på.

Opgave 2

Mad fra andre lande

Her er opskrifter fra de lande billederne i opgave 1 kommer fra.

Prøv at lave nogle af retterne i skolekøkkenet.
Prøv gerne opskrifter, der er anderledes, end det I plejer at spise.

Hent opskrifter