Hvor kommer maden fra?

Madvarer og deres emballage
Adgang til internettet
Kamera
Listen Grøntsager i sæson

I kan vurdere, om en fødevare udleder meget eller lidt CO₂, når I tager højde for produktionen og transporten af den (Bæredygtighed og miljø)
I kan give eksempler på fødevarer, som udleder mindre CO₂, når de bliver produceret og transporteret (Bæredygtighed og miljø)

Madkundskab 90 min

Hele verden i køkkenet

Vi spiser mad fra næsten alle steder på jorden, især frugt, men også andre madvarer som grøntsager, kød eller ost. Det betyder, at f.eks. en frugt kan have rejst langt, før den når til supermarkedet og vores tallerken.

Når en frugt skal rejse mange kilometer, bruges der energi til transporten. Derfor udledes der CO₂, som er en drivhusgas. Og det er ikke godt for klimaet. Men det er ikke altid let at finde ud af, om en madvare udleder meget eller lidt CO₂.

De forskellige transportmidler udleder ikke lige meget CO₂. Transport med fly er værst, på andenpladsen kommer lastbil, på tredjepladsen kommer tog, mens transport med fragtskib er det, der udleder mindst CO₂.

Der er især fire ting, man skal tænke på, når man skal regne ud, hvor meget transporten af en vare belaster klimaet:

Transportform (fly, lastbil, tog, skib)
Afstand, som varen transporteres
Vægt af det, der transporteres
Nedkøling af varen under transporten

Her kan I lære mere om, hvordan I finder svarene på, hvor meget CO₂, transporten af de forskellige madvarer medfører.

Opgave 1

På jordomrejse

Vælg 5 forskellige madvarer fra jeres skolekøkken eller derhjemme og noter, hvor de kommer fra. Det står som regel på indpakningen. Hvis I ikke kan finde ud af, hvor det står, eller hvis varen er pakket ud, kan I prøve at finde informationer i bøger eller på nettet. Tænk også over, hvordan de kan være blevet transporteret til din by (fly, skib, lastbil eller andet) og om de har været kølet ned under rejsen.

I kan bruge en mobiltelefon eller et kamera til at tage billeder af etiketterne fra madvarerne, så I kan vise dem til de andre i klassen.

Opgave 2

Sæson

Det er oftest bedst for klimaet at spise frugt og grøntsager, der kan dyrkes tæt på - altså i Danmark, hvis man bor i Danmark.

Hvis grøntsager og frugt kan dyrkes, der hvor man bor, uden for et drivhus, siger man, at de er "i sæson". Her er en liste over hvilke danske grøntsager, der er i sæson hvornår: Grøntsager i sæson.

Mange grøntsager, som vi spiser, kan holde sig hele vinteren. Det er de grøntsager, der står skrevet under "januar" i skemaet. I kan se, at nogle af dem kan holde sig helt frem til marts. Enkelte grøntsager kan endda stå ude på marken hele vinteren og høstes i årets første måneder, det gælder f.eks. grønkål og jordskok.

Kig på listen "Grøntsager i sæson" og svar på spørgsmålene:

Kender I grøntsagerne på listen?
Hvilke kender I ikke?
Spiser I grøntsagerne på listen?
Spiser I mange grøntsager, der ikke er på listen? Hvilke?

Diskuter på klassen, hvordan I kan ændre jeres egne madvaner for at spise flere grøntsager i sæson. Snak også om hvilke retter man kan lave på forskellige tidspunkter med de grøntsager, der er i sæson.

I kan tegne produktionskæder for tomat og en bøf (Produktion og produkter).
I kan forklare, hvilke materialer og ressourcer, der bruges i produktionen af en tomat og en bøf (Produktion og produkter).

Natur og teknologi 90 min

Det skjulte forbrug

Når man producerer madvarer, bruger man langt flere ressourcer end dem, man lige kan se. Det er fordi, man ikke kan se, hvad koen har spist inden den blev en bøf, hvor langt bøffen har rejst eller om æblet har ligget på køl for at kunne holde sig til efter jul.

Her lærer I om det skjulte forbrug, når I køber mad.

Opgave 1

Produktionskæder

Der er forskellige måder at have køer på i landbruget. Nogle køer går ude det meste af året og spiser græs. Græs er køernes naturlige føde. Men det er blevet mere almindeligt også at give køerne kraftfoder, for at de kan give mere mælk eller vokse hurtigere. Kraftfoder kan for eksempel være korn, majs, soja og andet, der ikke er naturligt for dem at spise.

Her ser I, hvad der skal til for at producere en bøf af køer, der opdrættes, så de vokser hurtigt:

- Først skal man dyrke foder til koen. Her skal man bruge vand, gødning og måske sprøjtegift. Sojaen i kraftfoderet er rejst med skib fra Argentina eller Brasilien og herefter med lastbil ud til landmanden i Danmark.

- Køerne står for det meste i stalde og spiser kraftfoder i stedet for græs, så de kan vokse hurtigere.

- Bagefter køres køerne til et slagteri og måske videre til en fabrik, hvor kødet laves til bøffer eller pølser og pakkes i emballage. Emballagen er også fremstillet på en fabrik og transporteret. Alle fabrikker bruger energi.

- Så køres bøfferne til en butik, hvor I kan købe dem og tage dem med hjem.

- Til sidste bliver resterne og emballagen smidt ud og måske brændt.

Kød fra køer og andre husdyr, der spiser kraftfoder, udleder derfor meget CO₂.

Når man kigger på en produktionskæde, kan man sige noget om hvor meget energi og hvor mange andre ressourcer, der er brugt til at fremstille varen. Man kan for eksempel se på, om der er usynlige ingredienser i som foder – og om der er blevet brugt kunstgødning til produktionen af foderet. Der bruges meget energi til at fremstille kunstgødning. Der bruges ikke kunstgødning til at dyrke foder til økologiske køer, og de får som regel mere græs end andre køer.

Tegn nu en produktionskæde for en flæskesteg. Et slagtesvin spiser blandt andet soja, ærter, bønner og skummetmælkspulver. Forklar tegningen til en klassekammerat.

Tænk på et æble. Det kan være dyrket: 1) i jeres have, 2) i en frugtplantage i Danmark, 3) købt fra et andet land eller 4) blive lavet til æblegrød. Prøv at tegne de fire produktionskæder. Tænk på, at:

A. Æbletræerne skal vandes, gødes og måske sprøjtes.

B. Gødningen kan være kunstgødning, husdyrgødning eller kompost.

C. Æblerne skal plukkes, transporteres og opbevares.

D. Hvis æblerne skal laves til æblegrød, skal de transporteres til fabrik.

E. Der skal også bruges energi til fabrikkerne, der laver glas, låg og æblegrød.

Kig på de fire produktionskæder for et æble. Hvad kræver flest ressourcer og hvad kræver færrest? Hvorfor?

Teksten: Fremtidens landbrug flytter til byen
ordkendskabskort
Tegneredskaber
Papir ⁄ pap
Evt. saks, lim og aviser

-" I kan finde ukendte ord i en tekst og snakke om dem med resten af klassen (Sprogforståelse)." - "I kan skrive spørgsmål til teksten ned for bedre at forstå teksten (Sprogforståelse)."

Dansk 135-180 min

Mad med fremtid

Det er ikke godt for miljøet, når vi transporterer madvarer jorden rundt med lastbil, fly eller skib.

I Danmark kan vi producere meget lækker og sund mad. Alligevel spiser vi også en del, der kun kan gro i et varmere klima, og som må transporteres langt for at komme hertil. Vi importerer oven i købet også meget frugt, der godt kan vokse i Danmark, men ikke hele året. Tænk bare på jordbær!

Her skal I undersøge, om man i fremtiden kan dyrke afgrøder, der ikke skal transporteres langt. Samtidig lærer I forskellige metoder, til at læse svære tekster.

Opgave 1

Vi dyrker maden der, hvor vi bor

I skal læse teksterne:

Fremtidens landbrug flytter til byen
Er skovhaver fremtiden?

om nye måder at dyrke mad på tæt på dem, der skal spise den. Den ene metode er meget moderne og højteknologisk. Den anden forsøger at være så tæt på naturlige økosystemer som muligt.

FØR LÆSNING

Del jer i grupper og diskutér med hinanden og jeres lærer:

Hvorfor skal vi læse teksterne?
Hvad skal vi gøre med teksterne?
Hvilken information skal vi bruge fra teksterne?

UNDER LÆSNING

Mens I læser teksterne, skal I hver især skrive spørgsmål til teksterne ned. I kan også vælge, at kopiere teksterne over i Word. Her kan I med forskellige farver vise i teksten:

Hvad I vidste i forvejen.
Hvad I troede, betød noget andet.
Hvad I aldrig har hørt om.
Hvad I ikke forstod.

Skriv de sværeste ord ned i et ordkendskabskort.

EFTER LÆSNING

Forklar og vis hinanden i grupperne, hvad I ikke forstod.

Slå ordene fra jeres ordkendskabskort op i en ordbog eller spørg hinanden, hvad ordene betyder. Skriv forklaringen ind i ordkendskabskortet.

På klassen skal I diskutere teksten:

Hvad er vertikalt landbrug?
Hvad betyder permakultur?
Hvad er lokal mad?
Tror I, vertikalt landbrug er en god idé?
Tror I, skovhaver er en god idé?
Kan I komme på andre idéer til, hvordan vi kan spise lokal mad?

Opgave 2

Fremtidens landbrug

Hver gruppe skal nu lave en tegning af, hvordan I synes, vi skal dyrke mad i fremtiden: i luften, i vandet, på store fabrikker, i skovhaver eller noget helt andet? Skal vi spise anderledes mad og mindre mad end vi gør idag?

Hver gruppe præsenterer sin tegning for klassen og fortæller om deres idéer til fremtidens landbrug.

Lineal
Lommeregner

I kan løse matematiske problemer med plus, minus og gange (Regnestrategier)
I kan gange et flercifret tal med et etcifret tal (Regnestrategier)
I kan bruge målestoksforhold (Måling)

Matematik 90 min

Mad på rejse

Mange madvarer er på en lang rejse, inden de når jeres tallerken. Det gælder især mad, som er sat sammen af råvarer der kommer fra andre verdensdele. Når madvarer bliver transporteret med fly, skib eller lastbil udledes der CO₂. På korte rejser udledes mindre CO₂. Det udleder derfor mindre CO₂, jo kortere det skal transporteres.

Her skal I beregne CO₂-udledningen for helt almindelige fødevarer, inden de når jeres tallerken.

Opgave 1

Fra Vietnam til Danmark

På kortet kan I se, hvor langt en banan rejser, hvis den kommer fra Costa Rica i Mellemamerika. Det er 9.307 km! I kan også se den rejse ketchup er på. For at lave ketchup skal alle delene til sammen ud på en rejse på 18.650 km (eller næsten halvvejs rundt om jorden), fordi de kommer fra Indien, Sri Lanka, Spanien, Italien og Danmark.

Download Kort

Printet kortet ud.

På kortet kan I se målestoksforholdet. Hvor mange km er 1 cm i virkeligheden?

Ris kan komme fra Vietnam til Danmark med skib. Find Vietnam på kortet og tegn ruten i luftlinje til Danmark. Hvor mange km ville risen rejse, hvis den blev fløjet? Tegn nu ruten med skib. Hvor mange km er det så?

I skal også tegne ruten for pålægschokolade. I pålægschokolade er der sukker, sødmælk og kakao. Det kommer fra Cuba, Danmark og Elfenbenskysten. Find landene på kortet og tegn ruten ind med skib.

Hvor mange km ville ingredienserne i pålægschokolade have rejst til sammen, hvis de blev fløjet?

Hvilke andre fødevarer har været på en lang rejse? Kan I finde en vare, der har rejst mere end 20.000 km? Eller noget, der har rejst mindre end 200 km?

Opgave 2

Fly, lastbil, tog eller skib

Madvarer kan rejse med tog, lastbil, fly eller skib. Men der er stor forskel på, hvor meget CO₂ transportmidlerne udleder. Bananer bliver sejlet, men hvad nu hvis de blev fløjet? I skemaet kan I se, hvor meget CO₂ transporten af 1 ton bananer udleder for hver km med forskellige transportmidler.

Transportmiddel	Gram CO₂ pr. ton bananer pr. kilometer
Lastbil	80
Skib	5
Fly	665
Tog	25

I skal hver for sig regne ud, hvilken rejse, der udleder mest CO₂ ved at gange afstanden med CO₂-udledningen. Find Costa Rica på kortet og tegn tre forskellige ruter på kortet: kun med fly, med skib og tog eller med skib og lastbil. Mål afstandene og skriv dem ind i skemaet. Regn nu ud hvor meget CO₂, der udledes.

Rejse	Km med fly	CO₂	Km med lastbil	CO₂	Km med tog	CO₂	Km med skib	CO₂	I alt
Kun fly
Tog og skib
Lastbil og skib

Hvilken transportvej udleder mest CO₂?

Vej en banan. Nu kan I regne ud, hvor meget CO₂, der udledes, når én banan transporteres fra Costa Rica til Danmark.

Madvarer
Teksten: Mad fra fjerne egne
Adgang til internettet
Billeder fra Trekantshandlen

I kan forklare, om I tror på det, I læser og lærer (Kildeanalyse)
I kan indsamle viden om kolonier, slaveri og import og fortælle om det til resten af klassen (Kildeanalyse)
I kan beskrive, hvad en kilde kan bruges til (for eksempel et foto eller et maleri) (Sprog og skriftsprog)
I kan beskrive en kildes virkemidler (Sprog og skriftsprog)
I kan vise, hvordan den mad vi spiser i dag er påvirket af udlandet (5.-6.klasse, Det lokale, regionale og globale)
I kan forklare, hvordan handlen mellem Danmark og andre lande har påvirket den måde vi spiser på i dag (5.-6.klasse, Det lokale, regionale og globale)

Historie 45 minutter + hjemmeopgave

Danmark uden bananer?

Før midten af 1800-tallet var maden i Danmark ikke særlig varieret. De fleste mennesker levede på landet og fik næsten kun mad fra landbruget lige omkring dem eller fra deres egen gård. Der blev dog købt nogle få varer fra kolonierne, som I kan se i opgave 2. I dag kan vi få næsten alt, hvad vi vil have, når vi køber ind. Det skyldes først og fremmest, at man under den industrielle revolution har opfundet de motorer, der bruges i fly, biler og skibe.

Her lærer I om, hvordan ’Den industrielle revolution’ har påvirket udbuddet af madvarer. I lærer om hvordan vores mad er blevet påvirket af udlandet. I lærer også at stille kritiske spørgsmål til de informationer, I finder.

Opgave 1

Hvor kommer maden fra?

Find 10 madvarer i jeres køleskab og på køkkenhylderne, som ikke kommer fra Danmark. Skriv dem ned på en liste og tag listen med i skole.

I klassen skal I lave en fælles liste med alle de varer fra andre lande, som I har fundet i jeres køkken. Hvis flere har skrevet for eksempel ”banan”, så skal det kun skrives én gang på listen.

Hvor mange varer har I fundet?

Vælg sammen de 10 madvarer, som I synes ville være sværest at leve uden.

Hver gruppe skal vælge én madvare, som I skal undersøge på internettet (brug for eksempel wikipedia eller eksotiskefrugter.emu.dk):

Hvor kommer den fra?
Hvornår begyndte man at kunne købe denne madvare i Danmark?
Hvordan transporteres den typisk hertil?

Opgave 2

Mad fra fjerne egne

I skal læse teksten: Mad fra fjerne egne

Mad fra fjerne egne

Før den industrielle revolution i Danmark omkring 1860 var vores køkken meget ensformigt. Størstedelen af os levede på landet og kunne kun få mad fra vores egen gård, gårdene omkring os eller fra det lokale marked. Det var slet ikke som i dag, hvor vi kan få næsten alt, vi vil have, når vi køber ind.

Varer, som man ikke før havde kendt i Europa, begyndte at komme hertil i 1700-tallet, da man begyndte at sejle varer til Danmark fra Afrika og Amerika.

Det var varer som kakao, sukker, krydderier, kaffe, majs, bomuld og tobak. I har måske hørt begrebet "kolonialvarer". Det kaldes mange af disse varer stadig, fordi de stammer fra de lande, som lande fra Europa besatte og gjorde til kolonier.

Da man begyndte at importere kunne man kun fragte varerne med skib, og der fandtes ikke metoder til at afkøle varerne undervejs. Derfor var det svært at importere frisk frugt og grøntsager. I dag kan vi importere hvad som helst også helt friske ananas og meloner fra det allersydligste af Afrika.

Find de ord, I ikke forstår, og slå dem op i ordlisten eller i en ordbog. Vær sikker på, at I forstår hele teksten.

Opgave 3

Billedanalyse

Her ser I nogle billeder, der viser handlen mellem Europa, Afrika og Amerika fra 1650-1776. Denne handel blev kaldt trekantshandlen Billeder fra Trekantshandlen.

Fordel billederne mellem jer, så hver gruppe har ét billede.

Kig på jeres billede og svar på spørgsmålene:

Hvornår tror I, at billedet er fra?
Hvad forestiller billedet? Hvilken slags billede er det? (For eksempel reklame, portræt eller landskabsbillede)
Hvordan er billedet lavet? (For eksempel fotografi, maleri eller tegning)
Hvilken historie vil billedet fortælle?
Hvilke tanker, stemninger og følelser udtrykker billedet? (For eksempel uhygge, glæde, angst, tryghed, romantik eller rædsel)
Hvilke symboler bliver der brugt til at vise det?
Hvilken stemning udtrykkes? (For eksempel vrede, glæde, flid, tilfredshed eller utilfredshed)

På klassen skal I diskutere spørgsmålene:

Hvad synes I om billederne?
Hvilken historie fortalte de jer?
Kan vi stole på, hvad billederne fortæller om fortiden?
Synes I, man bedst kan stole på et fotografi eller på et maleri, der fortæller en historie? Hvorfor?

Hvor kommer maden fra?

Hele verden i køkkenet

Det skjulte forbrug

Mad med fremtid

Mad på rejse

Danmark uden bananer?

Hvor kommer maden fra?

Hele verden i køkkenet

På jordomrejse

Sæson

Det skjulte forbrug

Produktionskæder

Mad med fremtid

Vi dyrker maden der, hvor vi bor

FØR LÆSNING

UNDER LÆSNING

EFTER LÆSNING

Fremtidens landbrug

Mad på rejse

Fra Vietnam til Danmark

Fly, lastbil, tog eller skib

Danmark uden bananer?

Hvor kommer maden fra?

Mad fra fjerne egne

Mad fra fjerne egne

Billedanalyse

Bygotto med rødbeder