Meget af det, vi spiser i Danmark, kommer fra andre lande, enten fordi det er billigere, eller fordi det ikke findes i Danmark. Når vi spiser så meget mad, der er dyrket i andre lande, glemmer vi tit at bruge de råvarer, som vokser i Danmark.
Hvordan smager de lilla gulerødder, hyben, majroer eller kålrabi? Hvordan ser de ud, og hvad kan man bruge dem til?
Klassen skal dyste om, hvem der kender flest danske afgrøder, altså planter, der dyrkes i Danmark.
I hold skal I gætte, hvilke grøntsager, der gemmer sig bag tallene.
Mange danske afgrøder kender vi ikke i dag, fordi vi får mad fra andre lande. Men der findes faktisk mange afgrøder i Danmark, som vi bare ikke bruger i dag. Kig på skemaet ”Gamle afgrøder” og sæt kryds ud for de afgrøder, I kender.
Hvor mange af dem havde I ikke hørt om før?
Jeres lærer kan vise jer nogle afgrøder, som kan vokse i Danmark, men som ikke er så kendte. Snak om, hvad man kan bruge de forskellige grøntsager eller frugter til og smag på dem. Tilbered madvarerne på forskellig måde; kog, bag eller steg dem eller lav marmelade eller saftevand af dem. Prøv jer frem.
Har I tænkt over, hvordan planter vokser, og hvordan vi kan blive ved med at dyrke ny mad? Det er alt sammen på grund af fotosyntesen.
Her skal I lære om fotosyntesen og hvilke grundstoffer, der er i spil. I skal prøve selv at lave modeller for fotosyntese for at finde ud af, hvad der sker i planterne.
Fotosyntese sker, når planter optager vand, CO2 (kuldioxid) og lys og energi fra solens stråler. Derved dannes der plantemateriale og O2 (ilt). Det betyder, at planterne kan vokse. Det kan I også se på tegningen.
I fotosyntesen bliver vand (H2O) og kuldioxid (CO2) til ilt (O2) og planter (C6H12O6). Vand, kuldioxid, ilt og planter er alle opbygget af grundstofferne H (brint), O (oxygen) og C (kul) på forskellige måder. De små tal viser, hvor mange der er af det grundstof, der står lige foran tallet – i H2O er der derfor 2 H’er og 1 O.
To og to skal I bygge fotosyntesen med legoklodser. I skal bruge tre forskellige slags klodser med hver sin farve – en farve til H, en til C og en til O.
H2O | CO2 | O2 | C6H12O6 | |
---|---|---|---|---|
H | ||||
O | ||||
C |
I kan prøve selv at dyrke grøntsager i klasseværelset eller derhjemme.
Find eksempler på: Den Grønne Karavane
Prøv at dyrke grøntsagerne inde i et skab (uden lys). Hvad sker der? Hvorfor?
Vidste I, at natur ikke bare er natur? Der er stor forskel på den natur, man kan finde i en park, i en have, i byen, ude i skoven, ved stranden eller på bondens mark. Det er alt sammen en slags natur, men der er stor forskel på, hvor mange slags planter der er, og hvor mange dyr og insekter, der lever der.
Her skal I lære om, hvordan naturen ser ud og finde på idéer til, hvordan vi kan få en bedre natur til glæde for både dyr, planter og os mennesker – hvad end I bor på landet eller i byen. Og I kan prøve at skrive en novelle om emnet.
Ordet ’biodiversitet’ er et sammensat ord, der er sat sammen af 'bio' og 'diversitet'. Hvad tror I, at ordet betyder? Skriv hver især jeres forslag ned.
Find ordet i ordlisten. Havde I ret? Beskriv nu ordets betydning med jeres egne ord.
På klassen skal I lave et fælles idémylder på tavlen. Skriv ’Biodiversitet’ i midten af tavlen. Skriv alt det ned, som I tænker om biodiversitet, så I kan huske det. Skriv det med streger ud fra midten, så I ender med at have tegnet en sol, hvor der står ’Biodiversitet’ i midten og alt det, I ved, ude for enderne af strålerne.
I skal læse teksten Landbruget i Danmark – et værre svineri? om landbruget i Danmark og problemerne for miljøet.
Danmark er det land i verden med den største del dyrket areal. Det betyder, at 60 % af Danmarks areal er marker. På markerne bliver der mest dyrket foder til vores husdyr. Det er afgrøder som korn og græs, og de optager 80 % af markerne. På de sidste 20% af landbrugsjorden dyrkes der mad til mennesker. Dvs. forskellige korn, frugt, grøntsager og mange kartofler. Der bliver også brugt meget jord på at dyrke afgrøder til at lave energi.
Det meste landbrug i Danmark er ikke økologisk, men konventionelt. Det betyder at landmændene bruger pesticider og kunstgødning på markerne. Især når det regner meget, kan pesticiderne blive skyllet fra markerne og ud i vandløbene eller sive ned gennem jorden. det betyder, at vores vandløb og grundvand bliver forurenede. Det vand, der kommer ud af hanen, kommer fra grundvandet, og det bliver sværere at finde rent drikkevand, hvis grundvandet forurenes med pesticider.
Der bruges meget gødning og mange sprøjtegifte i det danske landbrug. Det kan være enten husdyrgødning. Men en del af gødningen og sprøjtegiftene bliver skyllet ud i åer, fjorde og til sidst i havet. Gødningen kan være årsag til iltsvind, når det skylles ud i søer og fjorde. Gødningen er også med til at forurene luften med kvælstof og bidrage til klimaforandringerne. Sprøjtegiftene dræber mange af de små dyr og planter, der lever i jorden og vandløbene.
Danmark producerer mere end 25 millioner svin om året. De har brug for meget foder – mere end det vi kan dyrke på vores egen jord i Danmark. Derfor køber landmændene meget foder fra Sydamerika, hvor de dyrker soja. Danmark importerer soja fra et område, der er større end Sjælland for at kunne fodre de mange svin. Danmarks husdyrproduktion vokser, hvilket betyder, at landmændene gerne vil købe endnu mere foder. Men det betyder, at der bliver fældet regnskov og ryddet græsstepper i Sydamerika, så der er plads til flere marker med soja. Når man rydder natur for at lave nye marker, udleder man store mængder CO2, og når man ødelægger naturen, truer det biodiversiteten og fører til klimaforandringer.
Mens I læser, skal I udfylde et skema, som hedder et to-kolonnenotat.
I skal bruge to-kolonnenotatet til at skrive de vigtige og svære ord ned i den tekst, I læser.
Brug Ordkendskabskort til at arbejde med de sværeste ord.
I grupper skal I diskutere, hvad I tror, der vil ske med landbruget, hvis:
A) Vi får et varmere klima?
B) Vi lod være med at forurene så meget?
C) Vi byggede byer over det hele, så der ikke længere var noget natur eller landbrugsjord?
I skal vælge A, B eller C og skrive en science fiction-novelle, der beskriver fremtiden. Snak først i klassen om hvad science fiction er.
Når I har skrevet novellen skal I bytte med en klassekammerat og hjælpe hinanden ved at svare på:
Brug de gode råd fra klassekammaraten til at gøre jeres noveller færdige. Læs dem til sidst højt i klassen.
Der er stor forskel på landbrug og vild natur. I den vilde natur lever mange forskellige dyr og planter, mens der på de fleste marker er meget få slags planter. Det betyder, at der også kun er plads til få slags dyr.
Med et fint ord siger man, at der er forskel på ’biodiversiteten’. Det er et ord for, hvor mange forskellige slags dyr og planter, der er inden for et område – det kan være din have eller det land du bor i. Biodiversiteten kan være stor eller lille.
Her skal I lære at undersøge og beregne biodiversiteten forskellige steder og bruge søjlediagrammer, decimaltal og procenter.
Hvis I er så heldige at bo i nærheden af grøftekanter, byggetomter eller områder med natur, kan I gå en tur og se efter, hvor mange forskellige slags vilde planter, I kan finde. Måske kan I også få øje på svampe, insekter og fugle
I skal undersøge, hvor mange dyr og planter, I kan finde ved jeres skole. Del jer i grupper og gå derefter udenfor og find et kvadrat på 1x1 meter.
Husk: Målebånd, plastikpose til planter og glas med skruelåg til dyr. Der skal være hul i låget, så dyrene kan få luft. Husk at tømme glassene på det sted, hvor I fandt dyrene, inden timen slutter.
Hvilke dyr og planter kan I finde, og hvor mange er der af hver slags? Skriv dem ind i skemaet. Hvis I ikke ved, hvad de hedder, kan I tegne dem eller fange dem og spørge læreren.
PLANTE | DYR | ANTAL |
---|---|---|
Sammenlign jeres liste med de andre gruppers. Hvor er der flest dyr og planter? Hvor er der færrest? Hvorfor tror I, at der er forskel?
Landbruget fylder mere end halvdelen af Danmarks areal – faktisk 60 %. I skal regne på biodiversiteten i landbrugsområderne. Alle planter er levested for insekter, der er føde for småfugle, som igen er føde for ræve og rovfugle. Flere forskellige planter giver flere slags insekter og andre dyr.
Læs på klassen om de forskellige områder og marker og se på de fire billeder, inden I løser opgaverne.
Der skal høstes mest muligt, så der gødes med kunstgødning og gødning fra husdyr. Der bruges sprøjtegifte mod de små svampe, insekter og planter, man ikke vil have i marken. Ikke al gødning og sprøjtegift bliver på marken. Det kan spredes i luften, jorden og vandet. Sprøjtning med ukrudtsmidler slår mange vilde planter ihjel. Når der gødes, vokser nogle planter hurtigt og bliver store og kraftige, men der findes mange slags små planter, som der så ikke er plads til.
Der skal høstes mest muligt, men det skal helst ikke gå ud over naturen. Der bruges derfor kun gødning fra husdyr, og der må kun i særlige tilfælde bruges nogle få udvalgte sprøjtemidler. De insekter, blomster, græsser mm. der lever omkring marken bliver ikke skadet. Ukrudt bekæmpes ved at bearbejde jorden i stedet for at sprøjte med ukrudtsmidler. I marker med korn og andre afgrøder, der bearbejdes ofte, kan der kun leve få vilde planter.
Tæl hvor mange point, de forskellige former for natur giver. Find pointskema her:
MULIGE POINT (hvis svaret er JA) | DINE POINT | |
---|---|---|
Der er et stort område med buske og træer (5 * 5 m) | 2 | |
Der er ikke gravet i jorden under buskene og træerne | 2 | |
Der er mindst 1 stort træ (mindst 50 cm i diameter) | 2 | |
Der er mindst et gammelt træ med døde grene og huller (mindst 40 cm i diameter) | 4 | |
Der er en død træstamme (mindst 2 meter lang og 40 cm i diameter) | 4 | |
Der er blomsterbede (mindst 30 m) | 2 | |
Der er græs, der ikke er slået | 2 | |
Der er et tag med planter på | 1 | |
Der er en eng og våde områder | 4 | |
Der er et vandhul | 2 | |
Der er grus, sand eller brosten | 1 | |
Der er en skrænt (50 cm høj, 4 m lang) | 1 | |
Der er fuglereder | 2 | |
Der er andre reder med fx flagermus | 3 | |
Der bruges ikke kunstgødning | 2 | |
Der bruges ikke sprøjtegifte | 5 | |
TOTAL |
Point | |
---|---|
1 Konventionelt landbrug med store marker | |
2 Konventiomelt landbrug i bakket landkab | |
3 Økologisk landbrug med store marker | |
4 Økologisk landbrug med små marker og skov |
Point | |
---|---|
Majs | |
Korn | |
Korn, økologisk | |
Vedvarende græs | |
Vedvarende græs, økologisk | |
Gennemsnit |
Point | |
---|---|
Læhegn | |
Læhegn ved økologisk mark | |
Eng | |
Trægruppe | |
Gammel plantage | |
Gammel løvskov | |
Gennemsnit |
Det danske landbrug startede i Bondestenalderen, og der er sket meget med landbruget siden dengang.
Her lærer I om, hvordan det danske landbrug ser ud i dag, og hvad der er sket gennem de sidste mange hundrede år. I lærer blandt andet om stavnsbåndets ophævelse og om, hvad landbrugets forandring har betydet for den måde, vi lever på i dag.
I skal på klassen lave et idémylder over landbruget i Danmark før og nu. I midten af tavlen eller papiret skriver I ’Det danske landbrug’. Ud fra midten tegner i streger og skriver alt, hvad I kan komme i tanke om, der har med emnet ’Det danske landbrug’ at gøre.
Tænk over:
Her finder I seks billeder, der viser vigtige begivenheder i landbrugets udvikling:
Vigtige begivenheder for det danske landbrug
Gå i grupper, se på billederne og på stikordene. Slå eventuelt de svære ord op. Fortæl hinanden hvad I mener, er det vigtigste i billederne. Find gerne flere ord der passer til indholdet, find ud af hvornår det skete. Slut af med en kort runde, hvor I skiftes til at fortælle om, hvordan det var at leve på den tid.
I gruppen skal I lave en tidslinje for landbruget i Danmark. I kan evt. tegne og skrive i hånden og hænge den op i klassen, eller I kan lave den på skoletube.
Husk at bruge de nye ord, som I lærte ved at snakke om billederne.
For at huske begivenheder og ord skal I lave en ordkryds med ord, som er svar på nogle spørgsmål, som I selv skal finde på:
For eksempel kan et spørgsmål lyde: ”Hvad hed det system, der fik unge mænd til at blive boende på den gård, hvor de var født?” Her vil svaret være: ”Stavnsbåndet”. Dette ord skal så være med i ordkrydsen.
Find på en masse spørgsmål og lav i grupper ordkryds til jeres klassekammerater.
Dette er en klimavenlig ret, da den er baseret på råvarer, som er dyrket i Danmark. Der er uendeligt med muligheder til fyld, så eksperimentér og prøv jer frem alt efter, hvad der er i sæson. Her er givet et eksempel på tre forskellige slags fyld.
Antal pirogger: 16 styk