Kan I leve uden kød?

Adgang til internettet
Lommeregner

I kan forklare, hvad kostanbefalinger er, og hvordan man kan tænke på sundhed mens man tænker på miljø og klima (Ernæring og energibehov)
I kan beregne og vurdere jeres daglige kost i forhold til, om I får nok protein (Ernæring og energibehov)

Madkundskab 90 min

Mad uden kød

Mennesker rundt om i verden spiser meget forskelligt. Nogle spiser mange bønner og ris, andre spiser kartofler og kød hver dag. Mennesker, der bor lige ved siden af hinanden, kan også spise meget forskelligt. For eksempel er der flere og flere i Danmark, der spiser vegetarisk eller vegansk mad.

Her skal I lære, hvad vegetarer og veganere spiser, og hvordan man kan leve sundt, selvom man spiser vegetarisk eller vegansk hver dag.

Opgave 1

Vege... Hvad?

Ved I, hvad det vil sige at være ’vegetar’ eller ’veganer’? Skriv jeres bud ned.

Slå ordene op i ordlisten. Havde I ret?

Mad, der kommer fra dyr, kalder man 'animalske fødevarer’. Hvorfor tror I, at nogle mennesker vælger ikke at spise animalske fødevarer? Skriv jeres bud ned.

Der er forskellige årsager til, at nogen vælger at blive vegetar eller veganer. Det kan enten være fordi, de tænker på, at det er skadeligt for miljø og klima at spise animalske fødevarer, eller fordi de synes, det er synd for dyrene. Det kan også være fordi, de tænker på deres egen sundhed, kultur, religion eller smag.

I grupper skal I vælge tre veganske opskrifter, som I kunne tænke jer at spise, og som er sunde.

I kan få ideer ved at se på disse hjemmesider:

vegetarkontakt.dk vegetaropskrifter.com

Fortæl resten af klassen om, hvorfor I har valgt netop de tre opskrifter, hvilke ingredienser der er i, og om I tror, I vil få den næring, I har brug for.

Opgave 2

Alle har brug for protein

Uanset om man er veganer, vegetar eller spiser alt, er det vigtigt at få opfyldt sit næringsbehov.

De vigtigste næringsstoffer er kulhydrat, protein og fedt. Animalske fødevarer indeholder meget protein, så hvis man spiser vegansk eller vegetarisk, skal man sørge for at få proteiner fra andre madvarer.

Nu skal I regne ud, hvor meget protein I hver især har brug for.

Det er anbefalet, at drenge og piger i alderen 3 til 15 år dagligt spiser 0,9 g protein per kilo kropsvægt. Vejer man derfor 45 kg bør man spise 40,5 g protein dagligt. Det kan man regne ud sådan:

din vægt i kilo × 0,9.

Regn ud, hvor meget protein I hver især skal spise på en dag.

Adgang til internettet og maddata

I kan opdele fødevarer og undersøge deres næringsindhold (Naturfaglige undersøgelser)
I kan lave undersøgelse af de madvarer, som jeres frokost består af (Naturfaglige undersøgelser)

Natur og teknologi 45 min

Kroppens brændstof og byggeklodser

Den mad, vi spiser, er kroppens brændstof, der giver os energi, og byggeklodser, der opbygger og vedligeholder vores celler. Vores mad består af tre makronæringsstoffer: kulhydrater, proteiner og fedt. Vi har brug for flest kulhydrater. Men vi har også brug for proteiner og fedt hver dag.

Her skal I undersøge hvilke fødevarer, der indeholder flest kulhydrater, proteiner og fedt, og hvordan man får nok protein, hvis man ikke spiser kød, æg og mælk.

Opgave 1

Næringsstofferne i jeres frokost

Vi har brug for mad, for at få energi og for at være sunde. Vores mad består især af tre makronæringsstoffer: proteiner, fedt og kulhydrater. Det har alle mennesker brug for.

Læs mere om næringsstofferne i ordlisten

De fleste madvarer indeholder alle tre makronæringsstoffer, men oftest mest af én slags. Databasen maddata.dk viser, hvad maden indeholder.

For eksempel indeholder en grøn bønne mest kulhydrat, næstmest protein og mindst fedt.

I skal undersøge jeres frokost og opdele maden efter, om næringen kommer mest fra kulhydrater, proteiner eller fedt. Lav jeres eget skema over hvor meget 100g af en madvare indeholder. Se eksemplet:

Frokost	Protein	Fedt	Kulhydrat
Rugbrød med kerner	6,2 g	5,3 g	42 g
Spaghetti (kogt)	5 g	0,4 g	28,9 g
Kylling	20,6 g	3,2 g	0,4 g
Gulerod	0,8 g	0,4 g	9,3 g
Tomat

Opdel madvarerne efter hvad de indeholder mest af (protein, fedt eller kulhydrat).

Opdel også efter om maden er kommet fra dyr eller fra planter.

Var der nogle madvarer, I ikke kunne placere? Hvorfor?

Opgave 2

Mad med proteiner

Når man er vegetar, spiser man ikke kød og fisk. Hvis man er veganer spiser man heller ikke æg eller mælkeprodukter som ost eller yoghurt. Produkter fra dyr indeholder meget protein, så hvis man er vegetar eller veganer, spiser man planter med mange proteiner.

Brug databasen maddata.dk til at få information om hvilke slags mad, bortset fra kød, der indeholder protein. Udfyld skemaet nedenfor og kom selv i tanke om flere fødevarer, I kan skrive ind i skemaet. Sammenlign med nogle fødevarer, der kommer fra dyr.

Madvare	Proteinindhold pr. 100 g
Æg
Sojabønner
Røde linser
Skummetmælk
Hasselnødder
Rugbrød
Ærter

I kan snakke om emnet ”Kan du leve uden kød?” også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng)
I kan stille spørgsmål til personers måde at handle på (Sammenhæng)
I kan finde argumenter, og diskutere hvordan vi kommer til at stole på folk (Sammenhæng)

Dansk 45 min

Oliver spiser skrald

Mange børn i Danmark elsker pizza, spagetti med kødsovs, frikadeller og pølser. Der findes også mange mennesker i Danmark, der ikke spiser kød, fisk, æg eller mælkeprodukter.

Her skal I møde nogle mennesker med forskellige kostvaner og lære at snakke om, hvorfor vi vælger at spise, som vi gør.

Opgave 1

Mød en friganer

Her er interviews med en vegetar, en veganer, en friganer, en kødspiser og en fleksitar. I interviewet forklarer de, hvorfor de har valgt at spise, som de gør.

Vegetar

David

Kostvaner

Jeg er vegetar. Jeg spiser ikke kød eller fisk. Jeg spiser heller ikke vingummier eller andet slik, hvor der er gelatine i, fordi man er nødt til at slå grisen ihjel for at få det. Men jeg spiser æg, ost, mælk og andre madvarer, som dyrene laver. Fordi jeg synes det smager så godt, at jeg ikke kan lade være. Det er også en let måde at få protein på.

Hvorfor spiser du som du gør?

Vi har aldrig spist kød hjemme hos mig, for min mor er vegetar. Min far er ikke vegetar, men han spiser næsten aldrig kød.

Da jeg var mindre spiste jeg kun kød, når jeg besøgte mine venner, og jeg kunne godt lide at besøge mine venner, når de skulle have spaghetti med kødsovs.

For to år siden blev jeg selv vegetar. Så nu spiser jeg aldrig kød, for jeg synes, at det er synd for dyrene, at vi spiser dem. Jeg kunne aldrig selv slå et dyr ihjel, så derfor har jeg heller ikke lyst til at spise dem.

Veganer

Sofie

Kostvaner

Jeg er veganer. Jeg spiser kun mad fra planter. Ingen kød, fisk, æg, mælk, yoghurt eller andet, der kommer fra dyr.

Nogle gange er det svært at være veganer, fordi der er æg eller smør og mælk skjult i næsten alle madvarer i restauranter og caféer. For eksempel i majonæse, dressing, kager, brød osv. Så hvis man køber en vegetarburger, så får man alligevel alle mulige produkter fra dyr med.

Hvorfor spiser du som du gør?

Jeg synes, at vi skal passe godt på vores natur, og derfor har jeg valgt ikke at spise noget, der kommer fra dyr.

Jeg synes det er vigtigt, at flere mennesker bliver veganere, for det er hårdt for vores natur, at vi har så mange svin, køer, kyllinger og andre dyr, der skal fodres, og som udleder drivhusgasser.

Derudover har de høns, der lægger vores æg og de køer, der laver vores mælk, det ofte rigtig skidt.

Jeg synes, vi skal bruge meget mere plads til at dyrke spændende og sunde grøntsager og ikke lave animalske fødevarer. Det er synd for både dyr og miljø – og det er dårligt for vores helbred med alt det fedt.

Jeg synes alle mennesker har ret til sund mad. Og når vi spiser mange animalske fødevarer, så går det ud over folk i de fattige lande, fordi der bliver mindre plads til at dyrke grøntsager, ris og korn til mennesker.

Friganer

Oliver

Kostvaner

Jeg er friganer. Jeg elsker kød, alligevel spiser jeg kun meget sjældent kød, fisk, ost eller andre animalske madvarer.

Men hvis det alligevel skal smides ud, så spiser jeg det. For eksempel, hvis mine venner ikke kan spise resten af deres peperoni-pizza, eller hvis en butik har smidt ost ud i skraldespanden, fordi emballagen er blevet beskidt, så spiser jeg det.

Hvorfor spiser du som du gør?

Først og fremmest vil jeg gerne hjælpe med at passe på vores natur, og derfor vil jeg ikke købe animalske madvarer i butikkerne. Men jeg synes det er dumt, hvis kød skal smides ud. Så vil jeg hellere spise det. Mit motto er: "Hellere skides ud end smides ud!"

Jeg synes også det er uretfærdigt, at der bliver smidt så meget ud, når folk rundt omkring i verden sulter. Det betyder jo, at vi har for meget mad her, mens der er for lidt mad andre steder. Det synes jeg er meget uretfærdigt. Derfor vil jeg hellere spise det mad, der bliver smidt ud i stedet for at købe ny mad.

Kødspiser

Hannah

Kostvaner

Jeg er kødspiser. Eller altædende - jeg spiser alt, jeg får serveret.

Hvorfor spiser du som du gør?

Alle jeg kender spiser kød, så det er helt normalt for mig at gøre det.

Jeg tror aldrig, at jeg spiser et måltid mad, uden der er noget animalsk i; enten æg, yoghurt eller mælk. Om morgenen spiser jeg mælk på min havregryn og ost på min bolle. Om eftermiddagen spiser jeg pølse og leverpostej på mit rugbrød, og om aftenen er der altid kød eller fisk på min tallerken. Det synes jeg også er det allermest lækre, og jeg synes det er naturligt at spise det, man godt kan lide.

Jeg tror ikke, at det gør en forskel, hvis jeg holder op med at spise kød eller andre animalske fødevarer, for vi er så mange mennesker i verden, så hvis jeg holder op, kan det ikke mærkes. Men jeg vil gerne have, at det kød jeg spiser kommer fra økologiske dyr, for så regner jeg med, at de har haft et godt liv.

Fleksitar

Mike

Kostvaner

Jeg er fleksitar. Jeg vil gerne undgå at spise kød og fisk, men jeg ender tit med at gøre det alligevel.

Hvorfor spiser du som du gør?

Jeg kan ikke rigtig lide at spise kød. Jeg synes det er ret ulækkert at tænke på, at det kommer fra levende dyr. Jeg synes også, at det er unaturligt, at vi skal spise så meget kød i Danmark og andre rige lande. Vi behøver det slet ikke.

Men jeg synes, det er lidt pinligt nogle gange at sige, at jeg ikke vil have kød, så når jeg spiser hjemme hos andre, så spiser jeg det alligevel, hvis det bliver serveret. Jeg har ikke lyst til, at folk skal blive flove over at servere noget for mig, som jeg ikke vil spise.

Læs interviewene, del jer i grupper og diskutér spørgsmålene:

Hvilke grunde giver personerne for deres kostvalg?
Var der nogle, der havde tænkt mere eller mindre over deres kostvalg?
Hvilke personer, synes I, havde mest ret? Hvorfor?
Har I snakket om derhjemme, hvorfor I spiser, som I gør?
Tænker I på klimaet, når I spiser?

Lav en liste over de argumenter, som de fem personer bruger for og imod deres kostvaner og sammenlign dem på klassen.

Opgave 2

Meningsspil

Ryk bordene ud til siden og stil jer samlet på midten. Jeres lærer læser forskellige sætninger op. Derefter skal I stille jer forskellige steder i rummet alt efter, om I er enige eller uenige med det, der bliver læst op.

Det er synd for dyrene, at vi spiser dem
Det er sundt at spise kød hver dag
Det er okay at spise mad fra skraldespanden
Det er ulækkert at spise kød
Det er pinligt at sige, at man ikke vil spise det, der bliver serveret
Der findes mange flere spændende grøntsager end der findes forskellig slags kød
Man kan godt klare sig uden kød
Det er kedeligt at spise grøntsager i stedet for kød

Excel-ark
Spørgeskema

I kan anvende matematiske ord som statistik, frekvens, diagram og hyppighed (Kommunikation)
I kan indsamle data ud fra spørgsmål, som I selv har lavet (Statistik)
I kan behandle data med brug af tabeller og diagrammer (Statistik)

Matematik 90 min + hjemmearbejde

Test jeres venner

Nogle madvaner er dårligere for klimaet end andre. Det er oftest dårligere for klimaet at spise kød end grøntsager, fordi, det kræver mange flere ressourcer at producere kød.

I skal undersøge jeres familie og venners madvaner – spiser de klimavenligt?

Opgave 1

Undersøg kostvaner

I skal undersøge jeres familie og venners madvaner. Spiser de kød hver dag? Ved de, at det påvirker klimaet? Og kunne de forestille sig, at ændre deres vaner?

I kan vælge, at svare på spørgeskemaet på klassen, spørge andre klasser eller spørge jeres familier.

Brug spørgeskemaet til at indsamle oplysningerne.

Sammentæl alle besvarelserne i et skema evt. på tavlen. Ved at udfylde Excel-arket med tallene fra tavlen, kan I se hyppighed, frekvens og procent af svarene.

Hent Excel ark

Svar på spørgsmålene:

Hvad er frekvens, hyppighed og procent?
Hvor mange svarede på spørgeskemaet?
Hvor mange % tror, det er dårligt for klimaet at spise kød?
Hvor mange % vil gerne spise mindre kød?

I skal vise de procenter, I har regnet ud, med et diagram i Excel. Hvilket diagram er bedst at bruge?

Den klimavenlige madpyramide
Eventuelt noget, der kan optage film eller lyd (diktafon, kamera eller telefon)

I kan fortælle om forskelle og ligheder mellem jeres madvaner og dem jeres bedsteforældre eller andre voksne havde som børn (4.klasse, Familie og fællesskaber).
I kan forklare, hvordan handlen mellem Danmark og andre lande har ændret sig gennem tiden (5. – 6.klasse, Det lokale, regionale og globale)
I kan vise, hvordan udenlandsk mad har påvirket dansk mad (5. – 6.klasse, Det lokale, regionale og globale)

Historie 90 min. + hjemmearbejde

Bedstefars mad

Kosten har ændret sig meget gennem tiden. Det er der mange grunde til. I dag findes der flere forskellige slags madvarer, og vi har fået flere penge at købe ind for. Der findes især flere forarbejdede madvarer, og man kan købe flere færdigretter, så familierne ikke behøver at lave al maden selv. TIlbage i tiden var der ikke så mange kvinder, der gik på arbejde, og maden blev næsten altid lavet fra bunden af.

Her skal I undersøge, hvad de ældste i jeres familie spiste, da de var børn, og finde ud af, hvordan det er forskelligt fra det, I spiser i dag. I vil måske opdage, at kostvanerne i dag er mere påvirket af udlandet end før i tiden.

Opgave 1

Interview

Lav et interview med en af jeres bedsteforældre, oldeforældre eller den allerældste I kender. I skal interviewe hende/ham om, hvad hun/han spiste i sin barndom, og hvordan hendes/hans kost har ændret sig gennem livet.

Brug disse spørgsmål og find selv på flere:

Hvad spiste du på en almindelig dag? (til morgenmad, frokost, aftensmad)
Hvad spiste du om søndagen?
Hvad spiste du til højtider? (fx jul og påske)
Hvad var din livret?
Hvilke madvarer var de mest almindelige?
Spiser du anderledes i dag, end da du var barn?

Brug diktafon, telefon eller kamera til at optage lyd eller billeder, eller skriv svarene på et stykke papir mens I interviewer. Så bliver det nemmere at huske, når I kommer tilbage til klassen.

I grupper eller på klassen skal I fremlægge jeres interview. Svar på:

Hvad er lighederne mellem jeres interview?
Hvad er forskellene?
Hvad er anderledes fra den mad, I spiser?
Hvorfor tror I, det, vi spiser, har ændret sig?
Hvilke grunde kan der være til, at vores mad i dag er mere påvirket af udlandet end da jeres interviewpersoner var børn?

Opgave 2

Før og nu

Tegn en madpyramide der viser, hvad jeres interviewperson spiste. Hvad spiste hun/han mest af, næst mest af og mindst af? Sammenlign den med den nuværende madpyramide

Hvad er forskellen på de to madpyramider?

Sammenlign med de andre i klassen og diskuter:

Hvad sker der, hvis man fjerner kød fra de to pyramider? Vil man kunne blive mæt?
Hvordan har madpyramiden ændret sig gennem tiden?
Hvordan tror I, den kommer til at se ud i fremtiden?

Madopskrift

Veganske burgere med årstidens grøntsager

Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt på klimaet.

Servér burgerne med årstidens grønt som for eksempel frisk tomat og salat, rødbeder i tynde skiver og kartofler og rodfrugter i ovnen.

Ingredienser

Antal personer: 6

Burgerboller - til ca 12 boller

25g gær
5 dl lunkent vand
½ dl. olie - gerne smagsneutral
100g hvedeklid, havregryn eller andet groft
100g grahamsmel
300-400g hvedemel
Vand eller plantemælk til pensling
Sesamfrø eller andre frø eller kerner til drys

Ketchup

500g friske tomater – der skal bruges flere friske tomater and dåsetomater ellers bliver det vandet
1 dåse flåede tomater
2 syrlige æbler uden skræl
150g løg
1 peberfrugt
1 ½ tsk. salt
Peber
60g sukker
½dl æbleeddike eller anden madeddike
Lidt stødt kanel
Lidt stødt nellike

Mayonnaise

Soya (fløde, hvis den skal være tyk, mælk hvis den skal være mere lind, desuden skal der mere olie til mælken)
Citron
Sennep
Dild
Salt
Raps- eller majsolie – det er vigtigt at den er smagsneutral
Det er lidt efter smag og behag hvad angår mængde og konsistens. Prøv jer frem

Agurkesalat

1 stor agurk
1 dl eddike
2-3 spsk sukker, efter smag
Lidt salt og peber, efter smag

Linsebøffer – til ca 12 bøffer

3dl kogte grønne linser
2 store rødbeder
1 løg
2 fed hvidløg
2dl havregryn
3 tsk. spidskommen
4 håndfuld frisk persille
Lidt frisk chili
Salt, peber
Smagsneutral olie til stegning
Man kan eksperimentere med alle mulige andre ingredienser. Så længe konsistensen er let klistret og fast inden de skal steges. Den må hverken være for tør eller for våd, så kan bøfferne ikke hænge sammen.

Ovnkartofler

1kg kartofler
2 tsk. rosmarin
Lidt salt og peber
Lidt olie

Fremgangsmåde

Burgerboller

Gær opløses i lunkent vand. Bland olien i. Put hvedeklid, havregryn eller andet groft i samt grahamsmel mens der røres med en ske. Derefter tilsættes hvedemel lidt ad gangen indtil dejen er fast men ikke for tør. Ælt godt igennem.
Stil dejen til hævning en time et lunt sted.
Form bollerne på en bageplade. Tryk dem godt flade. De skal være 1 cm i højden, da de hæver en del.
Pensl med vand eller plantemælk og drys med sesamfrø eller andre frø eller kerner.
Bollerne bages i midten af en forvarmet ovn ved 180 grader i cirka 20 minutter.
Tip: gnid hænderne i madolie inden du ælter med fingrene, så hænger dejen ikke ved.

Ketchup

Hak tomater, æbler, løg og peberfrugten. Sammen med de andre ingredienser kommes det hele i en gryde. Lad det småkoge under låg i en times tid.
Lad indholdet køles lidt af inden det kommes i en blender og blend til en jævn masse.
Si indholdet inden det atter kommes tilbage i gryden, hvor ketchuppen koges op til den har den rette konsistens.
Smag til undervejs og tag eventuelt en lille prøve på en tallerken, da den bliver mere fast, når den køler af.

Mayonnaise

Soyafløde eller soyamælk blandes med citron, sennep, dild og salt. Mængde og konsistens afhænger af smag og behag.
Olien tilsættes i en meget tynd stråle. Mayoen kan skille, så det er en god ide at tilføje olien langsomt under kraftig piskning eller stavblendning.

Agurkesalat

Bland eddike, sukker, salt og peber i en skål.
Skær agurken i tynde skiver, eventuelt på råkostjern.
Kom agurkeskiverne i marinaden og lad den trække i 10-15min Vend agurkene undervejs.

Linsebøffer

Kog linserne som anført på pakken.
Skræl og skyl rødbederne og skær dem i mindre stykker.
Skræl løg og skær i mindre stykker.
Skyl persillen.
De kogte linser, rødbederne, løg, hvidløg, havregryn, spidskommen, persille, chili, salt og peber kommes i en skål og blendes med en stavblender.
Varm en stor pande op og put olie på panden.
Bøfferne steges i cirka 5 min på hver side ved svag varme.

Ovnkartofler

Skræl eller skyl kartoflerne og skær dem i både.
Læg kartoflerne i et ovnfast fad.
Vend kartoffelbådene i olie, rosmarin, salt og peber.
Bag kartoflerne i midten af ovnen på 200 grader i cirka en time eller til kartoffelbådene er sprøde. Vend kartoflerne et par gange undervejs.

Kan I leve uden kød?

Mad uden kød

Kroppens brændstof og byggeklodser

Oliver spiser skrald

Test jeres venner

Bedstefars mad

Kan I leve uden kød?

Mad uden kød

Vege... Hvad?

Alle har brug for protein

Kroppens brændstof og byggeklodser

Næringsstofferne i jeres frokost

Mad med proteiner

Oliver spiser skrald

Mød en friganer

Vegetar

Kostvaner

Hvorfor spiser du som du gør?

Veganer

Sofie

Kostvaner

Hvorfor spiser du som du gør?

Friganer

Oliver

Kostvaner

Hvorfor spiser du som du gør?

Kødspiser

Kostvaner

Hvorfor spiser du som du gør?

Fleksitar

Kostvaner

Hvorfor spiser du som du gør?

Meningsspil

Test jeres venner

Undersøg kostvaner

Spørgeskema om kostvaner

1. Hvad er dine madvaner?

2. Hvor mange gange om ugen spiser du kød til aftensmad?

3. Tror du, man kan spise for lidt kød?

4. Tror du, man kan spise for meget kød?

5. Tror du, man kan få proteiner fra andet end kød?

6. Tror du, det er dårligt for miljøet at spise kød?

7. Kunne du finde på at ændre dine madvaner og spise mindre kød?

Bedstefars mad

Interview

Før og nu

Hvad er forskellen på de to madpyramider?

Veganske burgere med årstidens grøntsager

Burgerboller - til ca 12 boller

Ketchup

Mayonnaise

Agurkesalat

Linsebøffer – til ca 12 bøffer

Ovnkartofler

Burgerboller

Ketchup

Mayonnaise

Agurkesalat

Linsebøffer

Ovnkartofler