Natur og teknologi

I kan forklare drivhuseffekten (Naturfaglig modellering)
I kan udføre forsøg med drivhuseffekten (Naturfaglig modellering)
I kan diskutere, om et forsøg viser det, det skal (Naturfaglig modellering)

Natur og teknologi 90 min

Jorden: Et kæmpestort drivhus

Du har sikkert hørt, at klimaet bliver varmere, når vi brænder kul og olie af for at at få energi. Vi får nemlig ikke kun elektricitet og varme, eller energi til at transportere os i bil eller fly. Vi får samtidig drivhusgasser i form af CO₂. Det kan være svært at forestille sig, men også fremstilling af mad kan være dårligt for klimaet. Når der fremstilles mad, udledes der også CO₂ og andre drivhusgasser af mange forskellige grunde; her kan du se nogle af dem:

Der ryddes skov eller anden natur for at kunne dyrke afgrøder. Det betyder at der udledes ekstra CO₂ fra jorden.
Der bruges energi i produktionen bl.a. til landbrugsmaskiner som traktorer og høstmaskiner.
Der bruges energi til at producere gødning, sprøjtegifte og emballage.
En stor del af gødningen ender som drivhusgassen lattergas.
Der bruges meget landbrugsjord til at producere foder til kyllinger, svin, kvæg og andre landbrugsdyr. Jo mere jord der dyrkes, jo mere CO2 udledes der.
Køerne bøvser og prutter drivhusgassen metan.
Noget mad dyrkes i opvarmede drivhuse. Det bruges der energi til.
Maden transporteres langt, og nogle kører den det sidste stykke hjem i en bil. Det bruges der meget energi på.

Her skal I undersøge drivhuseffekten nærmere, og finde ud af, hvordan den opstår, og hvad den betyder for vores klima. Og I skal undersøge, hvordan påvirkningen af klimaet kan blive mindre ved at vælge klimavenlig mad.

Opgave 1

Hvad er drivhuseffekten?

Læs teksten: Hvad er drivhuseffekten? og se videoen.

Hvad er drivhuseffekten?

Når solens stråler rammer jorden, bliver nogle af dem sendt tilbage til rummet. Men samtidig fanger drivhusgasser i atmosfæren nogle af varmestrålerne, så de ikke slipper væk. Drivhusgasserne holder derfor på varmen. Den vigtigste drivhusgas er CO₂, som også hedder kuldioxid.

Jo flere drivhusgasser der er i atmosfæren, jo varmere bliver jorden. Hvis vi ikke havde drivhuseffekten, ville jorden være meget kold. Faktisk -18º C. Vi har derfor brug for drivhuseffekten for at kunne leve på jorden.

Men det er et problem, når der kommer for mange drivhusgasser. Det betyder, at det bliver varmere, at der kommer mere regn, mere tørke og flere orkaner. Der kommer klimaforandringer. Især andre steder på jorden – men også i Danmark.

Forklar drivhuseffekten for hinanden to og to og svar på spørgsmålene:

Hvordan virker drivhuseffekten?
Hvad er en drivhusgas?
Hvorfor tror I, det hedder drivhuseffekten?

Opgave 2

Lav jeres egen drivhuseffekt

Drivhuseffekten foregår overalt på jorden, men er ikke let at få øje på. Man kan opleve, hvordan den virker i et drivhus, hvor varmen ikke kan komme ud. I skal lave jeres eget forsøg, hvor I viser drivhuseffekten. Se forsøget på okolariet.dk og udfør det:

Svar på spørgsmålene:

Hvordan viser forsøget drivhuseffekten?
Synes I, det er et godt forsøg?

Opgave 3

Vælg Klimavenlig mad

På klassen skal I vælge to madvarer fra hvert af de tre rum i madpyramiden.

I ved, at maden i det øverste rum udleder meget CO2, at den fra midten udleder mindre og at den, der står nederst udleder mindst.

Diskuter på klassen, hvorfor I tror, at den mad, I har valgt, er placeret der i madpyramiden, hvor den er. Husk at tænke på:

Skal madvaren flyttes langt med fly, skib eller lastbil?
Bliver maden dyrket i drivhuse, som kræver meget energi til opvarmning?
Er maden fra et dyr, der har spist korn eller andet, som i stedet kunne blive til mad til mange mennesker?

Adgang til internettet og maddata

I kan opdele fødevarer og undersøge deres næringsindhold (Naturfaglige undersøgelser)
I kan lave undersøgelse af de madvarer, som jeres frokost består af (Naturfaglige undersøgelser)

Natur og teknologi 45 min

Kroppens brændstof og byggeklodser

Den mad, vi spiser, er kroppens brændstof, der giver os energi, og byggeklodser, der opbygger og vedligeholder vores celler. Vores mad består af tre makronæringsstoffer: kulhydrater, proteiner og fedt. Vi har brug for flest kulhydrater. Men vi har også brug for proteiner og fedt hver dag.

Her skal I undersøge hvilke fødevarer, der indeholder flest kulhydrater, proteiner og fedt, og hvordan man får nok protein, hvis man ikke spiser kød, æg og mælk.

Opgave 1

Næringsstofferne i jeres frokost

Vi har brug for mad, for at få energi og for at være sunde. Vores mad består især af tre makronæringsstoffer: proteiner, fedt og kulhydrater. Det har alle mennesker brug for.

Læs mere om næringsstofferne i ordlisten

De fleste madvarer indeholder alle tre makronæringsstoffer, men oftest mest af én slags. Databasen maddata.dk viser, hvad maden indeholder.

For eksempel indeholder en grøn bønne mest kulhydrat, næstmest protein og mindst fedt.

I skal undersøge jeres frokost og opdele maden efter, om næringen kommer mest fra kulhydrater, proteiner eller fedt. Lav jeres eget skema over hvor meget 100g af en madvare indeholder. Se eksemplet:

Frokost	Protein	Fedt	Kulhydrat
Rugbrød med kerner	6,2 g	5,3 g	42 g
Spaghetti (kogt)	5 g	0,4 g	28,9 g
Kylling	20,6 g	3,2 g	0,4 g
Gulerod	0,8 g	0,4 g	9,3 g
Tomat

Opdel madvarerne efter hvad de indeholder mest af (protein, fedt eller kulhydrat).

Opdel også efter om maden er kommet fra dyr eller fra planter.

Var der nogle madvarer, I ikke kunne placere? Hvorfor?

Opgave 2

Mad med proteiner

Når man er vegetar, spiser man ikke kød og fisk. Hvis man er veganer spiser man heller ikke æg eller mælkeprodukter som ost eller yoghurt. Produkter fra dyr indeholder meget protein, så hvis man er vegetar eller veganer, spiser man planter med mange proteiner.

Brug databasen maddata.dk til at få information om hvilke slags mad, bortset fra kød, der indeholder protein. Udfyld skemaet nedenfor og kom selv i tanke om flere fødevarer, I kan skrive ind i skemaet. Sammenlign med nogle fødevarer, der kommer fra dyr.

Madvare	Proteinindhold pr. 100 g
Æg
Sojabønner
Røde linser
Skummetmælk
Hasselnødder
Rugbrød
Ærter

I kan lave en model for fotosyntese (Naturfaglig modellering)
I kan ud fra en model fortælle, at planter laver kulstofforbindelser ved fotosyntesen, når der er lys (5.-6. klasse, Sammenhænge i naturen)

Natur og teknologi 90 min

Planter får energi fra solen

Har I tænkt over, hvordan planter vokser, og hvordan vi kan blive ved med at dyrke ny mad? Det er alt sammen på grund af fotosyntesen.

Her skal I lære om fotosyntesen og hvilke grundstoffer, der er i spil. I skal prøve selv at lave modeller for fotosyntese for at finde ud af, hvad der sker i planterne.

Opgave 1

Hvad er fotosyntesen?

Fotosyntese sker, når planter optager vand, CO₂ (kuldioxid) og lys og energi fra solens stråler. Derved dannes der plantemateriale og O₂ (ilt). Det betyder, at planterne kan vokse. Det kan I også se på tegningen.

Forklar tegningen og fotosyntesen for hinanden to og to og tag derefter en snak om det på klassen.
Lav et forsøg, som viser fotosyntesen.
Find forsøget her: Fotosyntese-forsøg
Hvad viser forsøget om fotosyntesen?
Synes I, forsøget var godt?

Opgave 2

Byg fotosyntesen

I fotosyntesen bliver vand (H₂O) og kuldioxid (CO₂) til ilt (O₂) og planter (C₆H₁₂O₆). Vand, kuldioxid, ilt og planter er alle opbygget af grundstofferne H (brint), O (oxygen) og C (kul) på forskellige måder. De små tal viser, hvor mange der er af det grundstof, der står lige foran tallet – i H₂O er der derfor 2 H’er og 1 O.

To og to skal I bygge fotosyntesen med legoklodser. I skal bruge tre forskellige slags klodser med hver sin farve – en farve til H, en til C og en til O.

Find først ud af hvor mange H’er, O’er og C’er der er i H₂O, CO₂, O₂ og C₆H₁₂O₆. Brug skemaet til at tælle.

	H₂O	CO₂	O₂	C₆H₁₂O₆
H
O
C

Byg seks CO₂ og seks H₂O. Hvor mange klodser skal I bruge?
Skil klodserne ad og byg så mange C₆H₁₂O₆, som I kan. Hvor mange kan I bygge?
Hvilke klodser er tilbage?
Hvor mange O₂ kan I bygge?
Skriv hvor mange I byggede af hver slags her: ___ H₂O + ___ CO₂ ___O₂ + ___ C₆H₁₂O₆
Byg to af hver slags (H₂O, CO₂, O₂ og C₆H₁₂O₆) og gem dem under et stykke stof. Træk på skift en og forklar:
- Hvad er det?
- Hvilke grundstoffer er det sat sammen af?
- Hvor mange af hvert grundstof?
- Bliv ved til der ikke er flere under stoffet.

Opgave 3

Ekstra opgave

I kan prøve selv at dyrke grøntsager i klasseværelset eller derhjemme.

Find eksempler på: Den Grønne Karavane

Prøv at dyrke grøntsagerne inde i et skab (uden lys). Hvad sker der? Hvorfor?

I kan tegne produktionskæder for tomat og en bøf (Produktion og produkter).
I kan forklare, hvilke materialer og ressourcer, der bruges i produktionen af en tomat og en bøf (Produktion og produkter).

Natur og teknologi 90 min

Det skjulte forbrug

Når man producerer madvarer, bruger man langt flere ressourcer end dem, man lige kan se. Det er fordi, man ikke kan se, hvad koen har spist inden den blev en bøf, hvor langt bøffen har rejst eller om æblet har ligget på køl for at kunne holde sig til efter jul.

Her lærer I om det skjulte forbrug, når I køber mad.

Opgave 1

Produktionskæder

Der er forskellige måder at have køer på i landbruget. Nogle køer går ude det meste af året og spiser græs. Græs er køernes naturlige føde. Men det er blevet mere almindeligt også at give køerne kraftfoder, for at de kan give mere mælk eller vokse hurtigere. Kraftfoder kan for eksempel være korn, majs, soja og andet, der ikke er naturligt for dem at spise.

Her ser I, hvad der skal til for at producere en bøf af køer, der opdrættes, så de vokser hurtigt:

- Først skal man dyrke foder til koen. Her skal man bruge vand, gødning og måske sprøjtegift. Sojaen i kraftfoderet er rejst med skib fra Argentina eller Brasilien og herefter med lastbil ud til landmanden i Danmark.

- Køerne står for det meste i stalde og spiser kraftfoder i stedet for græs, så de kan vokse hurtigere.

- Bagefter køres køerne til et slagteri og måske videre til en fabrik, hvor kødet laves til bøffer eller pølser og pakkes i emballage. Emballagen er også fremstillet på en fabrik og transporteret. Alle fabrikker bruger energi.

- Så køres bøfferne til en butik, hvor I kan købe dem og tage dem med hjem.

- Til sidste bliver resterne og emballagen smidt ud og måske brændt.

Kød fra køer og andre husdyr, der spiser kraftfoder, udleder derfor meget CO₂.

Når man kigger på en produktionskæde, kan man sige noget om hvor meget energi og hvor mange andre ressourcer, der er brugt til at fremstille varen. Man kan for eksempel se på, om der er usynlige ingredienser i som foder – og om der er blevet brugt kunstgødning til produktionen af foderet. Der bruges meget energi til at fremstille kunstgødning. Der bruges ikke kunstgødning til at dyrke foder til økologiske køer, og de får som regel mere græs end andre køer.

Tegn nu en produktionskæde for en flæskesteg. Et slagtesvin spiser blandt andet soja, ærter, bønner og skummetmælkspulver. Forklar tegningen til en klassekammerat.

Tænk på et æble. Det kan være dyrket: 1) i jeres have, 2) i en frugtplantage i Danmark, 3) købt fra et andet land eller 4) blive lavet til æblegrød. Prøv at tegne de fire produktionskæder. Tænk på, at:

A. Æbletræerne skal vandes, gødes og måske sprøjtes.

B. Gødningen kan være kunstgødning, husdyrgødning eller kompost.

C. Æblerne skal plukkes, transporteres og opbevares.

D. Hvis æblerne skal laves til æblegrød, skal de transporteres til fabrik.

E. Der skal også bruges energi til fabrikkerne, der laver glas, låg og æblegrød.

Kig på de fire produktionskæder for et æble. Hvad kræver flest ressourcer og hvad kræver færrest? Hvorfor?

Adgang til internettet
Teksten: Det effektive landbrug
Tegneredskaber
Papir

I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn i andre lande (4. klasse - Sundhed og levevilkår
I kan beskrive forskellige teknologier, som bruges i landbruget og diskutere, hvad der er bedst for miljøet og klimaet (5.-6. klasse - Perspektivering i naturfag)

Natur og teknologi 90 min

Mindre plads - Mere mad

Vi bliver stadig flere og flere mennesker på jorden, men jordkloden bliver ikke større. I 1750 skulle jordkloden brødføde otte millioner mennesker, men i dag skal syv milliarder mennesker blive mætte - altså næsten 1000 gange så mange som i 1750. Det har til dels været muligt at brødføde så mange mennesker ved hjælp af bedre dyrkningsmetoder, og fordi vi bruger meget mere jord til at dyrke mad på. Men der er næsten 800 millioner mennesker, der sulter i verden i dag, og landbruget belaster miljøet mere.

Her skal I undersøge, hvordan vi kan producere mad nok til alle på en måde, der også er god for miljøet og klimaet, så der også er mad i fremtiden.

Opgave 1

8,50 kr om dagen

Mange mennesker sulter, fordi de ikke har råd til at købe mad – ikke fordi, der ikke er nok mad på kloden til at alle kan blive mætte. 1,25 $ eller 8,50 kr. er det beløb, man siger, man kan leve for om dagen. Mange lever for mindre.

Prøv at lægge en indkøbsplan for en uge, hvis I kun må bruge 8,50 kr. per dag.

Tror I, at I ville kunne overleve for det beløb?

Opgave 2

Hvordan bliver alle mætte?

Der er mange meninger om, hvordan alle i verden kan blive mætte. Læs først hver især om de forskellige metoder til at skaffe mad nok til alle.

Mad til alle - på forskellige måder.

Mad til alle på forskellige måder

Mad i stedet for foder: Dyr har brug for meget foder, før vi kan spise dem, og der bliver brugt meget jord til at dyrke dyrefoder. Det kræver mellem 2 og 7 kg foder at lave 1 kg kød. Derfor vil flere kunne blive mætte, hvis vi bruger mere jord til at dyrke mad til mennesker og mindre til at dyrke foder til dyr. Hvis vi skal bruge mindre jord til at alle kan blive mætte, vil der også blive mere plads til de vilde dyr og planter, fuglene og insekterne – altså alt det, vi kalder ‛naturen’.

En anden kost: Hvis vi i fremtiden skal bruge mindre jord til at dyrke foder til dyrene, så skal vores kost ændres. Vi skal spise mindre kød og mere frugt og grønt. Det er også de anbefalinger sundhedsmyndighederne giver. Der bliver egentlig dyrket nok afgrøder til, at alle ville kunne blive mætte, men i et land som Danmark, spiser dyrene i dag størstedelen af det, der dyrkes på markerne, og de produkter, der kommer ud af det (kød, æg og mælk) ender med at blive spist af danskere og andre, der i forvejen får flere animalske produkter, end de har godt af.

Teknologi: Landbrugsmaskiner har gjort det lettere for landmændene at dyrke jorden. Det betyder, at én landmand kan dyrke et meget større stykke jord. Der er derfor brug for færre mennesker til at arbejde i landbruget, og det er lettere at opdyrke mere jord. Hvis der bliver opfundet flere nye og smarte metoder, kan det blive endnu lettere. Men hver gang vi udvider det opdyrkede areal, indskrænkes de områder, hvor vilde planter og dyr tidligere har levet.

Sprøjtegifte: Ukrudtsmidler, insektgifte og svampegifte kaldes sprøjtegifte eller 'pesticider' ud fra det engelske ord 'pest', der betyder 'noget, der gør skade'. Afgrødene sprøjtes med ukrudtsmidler for at de ikke skal konkurrere med ukrudtet. Insektgifte og svampegifte sprøjtes ud for at planterne ikke skal blive angrebet af insekter og svampe. Ved hjælp af pesticider, bliver det lettere for planterne at overleve og vokse sig større, så der kan høstes mere. Men samtidig bliver der spredt giftige midler i omgivelserne. Når man slår nogle planter, insekter eller svampe ihjel, kommer de til at mangle nogle led i forskellige dyrs fødekæder. Og sprøjtegiftene kan ende med at havne i afgrøderne, so vi skal spise, og i grundvandet, som vi skal drikke.

Gødning: Planter har brug for næringsstoffer ligesom mennesker, og dem kan de optage fra jorden. Derfor tilføjer man næringsstoffertil jorden i form af gødning. De kan få det naturligt, men man kan også give dem kunstgødning, som er lavet på en fabrik. Det giver dem ekstra næring, som gør, at de bliver større, og vi derfor kan høste mere. Andre næringsstoffer som planterne of dermed mennesker og dyr får fra jorden bliver der mindre af med tiden.

Landbrug i byen: De fleste mennesker bor i dag i byen og ikke på landet. Hver dag skal der køres enorme mængder mad til byerne. Vi kan dog bruge byerne til at dyrke noget af maden, så vi ikke skal transportere lige så meget mad ind til byen. I byen kan man dyrke mad i gårdene, haverne, parkerne og på altanerne og tagene.

Økologiske landbrug: På økologiske landbrug bruger man ikke kunstgødning eller sprøjtegifte. Man har derfor ikke brug for at købe mange ting, som kræver meget energi at lave. I stedet sørger man for, at landbruget kan klare sig selv og at jorden og miljøet er godt, så man kan blive ved med at dyrke jorden i fremtiden. Selvom udbytterne er lavere i økologisk landbrug end i det konventionelle, kan det økologiske landbrug godt mætte jordens befolkning, hvis vi begrænser vores forbrug af kød og andre produkter, der kommer fra dyr.

Permakultur: Et vigtigt princip i permakultur er at efterlade jorden (både jordkloden og jorden du dyrker) i en bedre tilstand, end da man overtog den. Det gør man ved at dyrke det, man spiser, lige omkring sig og ved at bo i huse, hvor man bruger så få ressourcer som muligt. Omkring boligen dyrker man grøntsager og planter træer og buske med frugter, man kan spise, og som samtidig optager CO₂ fra luften.

Snak om metoderne på klassen. Hvad betyder:

Ukridtsmidler og insektgifte
Sprøjtegifte
Gødning og kunstgødning
Økologisk landbrug
Konventionelt landbrug
Kød og produkter, der kommer fra dyr
Permakultur

I skal arbejde i grupper, og hver gruppe skal vælge en af metoderne, som gruppen skal undersøge.

Brug internettet og biblioteket til at finde flere oplysninger og svar på spørgsmålene:

Kan metoden betyde, at flere bliver mætte?
Hvilke problemer er der ved metoden for miljøet? (Tænk på klimaet, luften, vandet, dyrene og planterne)
Er der andre problemer ved metoden? (Tænk på om den koster mange penge, er det en metode alle kan bruge, er den usund for mennesker, er det besværligt og vil ikke kunne lade sig gøre)
Synes I metoden er god eller dårlig? Hvorfor?
Synes I, vi skal bruge metoden i fremtiden? Hvorfor/hvorfor ikke?

I gruppen skal I lave en tegning, som viser metoden og de gode og dårlige ting ved den.

I skal præsentere tegningen for resten af klassen og fortælle om metoden og hvad I har fundet ud af.

Beslut sammen i klassen, hvilke metoder, I tror, er de bedste, hvis alle skal kunne blive mætte, uden at det er dårligt for miljøet og klimaet (I må gerne vælge flere end én).