Historie

Teksterne "Har mennesket altid dyrket jorden?", "Er stenalderkost overhovedet sundt" og / eller "Stenalderjægerne guffede gerne kulhydrater"
Videoen Stenalderstemning fra Sagnlandet Lejre
Den klimavenlige madpyramide
Opskriften Jægerfolkets æblegrød

I kan forklare, hvordan og hvorfor vores kost har ændret sig fra stenalderen og til i dag (4. klasse - Livsgrundlag og produktion)
I kan forklare, hvorfor stenalderen hedder sådan, og hvorfor der er forskel på jægerstenalder og bondestenalder (5.-6. klasse - Kronologi, brud og kontinuitet)

Historie 90 min

Stenaldermad og klima

Kostvanerne i Danmark har ændret sig gennem tiden. I stenalderen spiste man helt anderledes, end man gør i dag. Dengang spiste mennesker mange nødder, rødder, grøntsager og frugt. Nogle siger, at stenalderkost er meget sundt – men er det godt for klimaet?

Her lærer I om stenalderen, og om hvordan livet har ændret sig gennem tiden. I lærer også om kosten i stenalderen var bedre for klimaet end det, vi spiser i dag.

Opgave 1

Jægerstenalderen

Jægerstenalderen er perioden 13.000-4.000 år før vor tid. I den periode dyrkede mennesker ikke jorden og de havde heller ikke husdyr. De levede og spiste derfor meget anderledes, end vi gør i dag.

Læs teksten: Har mennesket altid dyrket jorden?

Har mennesket altid dyrket jorden?

For 5000 år siden skete der store forandringer. Mennesket begyndte at dyrke jorden og få mad fra de planter, de såede. De begyndte også at have husdyr. Selvom landbruget har ændret sig meget, er det stadig den samme måde, vi får mad på i dag.

Landbruget er meget nyt i menneskets historie. Før vi begyndte at have landbrug, fandtes det, man kalder jæger-samlersamfundet. Her samlede menneskene planter, rødder og nødder i skovene og jagede forskellige dyr. Hvis de ikke kunne finde noget mad, måtte de finde et andet sted at være. De måtte ofte flytte sig, når årstiderne skiftede, fordi mulighederne for at finde mad ændrede sig. I Danmark kunne menneskene blive nødt til at lave et forråd af mad, som kunne holde hele vinteren, fordi der kun var få ting at samle i de kolde måneder.

Nogle stede i verden findes der stadig mennesker, der lever som jægere og samlere, f.eks. pygmæer og buskmænd i Afrika og australske aboriginere. Men langt de fleste steder er landbruget blevet den normale måde at få mad på.

Se stemningsfilmen: ”Stenalderstemning fra Sagnlandet Lejre”

Svar på spørgsmålene i grupper:

Hvad spiste man i stenalderen?
Hvorfor?
Hvordan er stenalderkost anderledes end den mad, vi spiser?
Hvorfor har vores kost ændret sig fra dengang til nu?

Opgave 2

Stenalderkost i dag

De seneste år er det blevet moderne at spise ”stenaldermad”. Sammen på klassen kan I vælge at læse én af artiklerne:

”Er stenalderkost overhovedet sundt” (lang tekst, vælg evt. uddrag fra teksten)
”Stenalderjægerne guffede gerne kulhydrater”

Diskuter, hvad I ved om stenalderkost. Hvad fortæller artiklerne jer?

Diskuter i grupper, hvordan disse punkter kan have ændret vores madvaner:

Der er mange forskellige varer til salg i butikkerne
Vi har penge at købe mad for i dag, så vi behøver ikke fange og finde det selv
Maden er blevet billigere

Nu ved I en masse om stenaldermad og om, hvordan den er anderledes end den mad, vi spiser i dag. Men er stenaldermad mere eller mindre klimavenlig end den mad, I plejer at spise?

Kig på denne klimavenlige madpyramide:

Svar på spørgsmålene:

Hvilken mad er bedst for klimaet, jeres eller stenalderfolkets?
Hvorfor?
Hvordan har vores liv ændret sig fra stenalderen frem til nu?
Har vi brug for mere, mindre eller anderledes mad nu? (tænk for eksempel på, om I bevæger jer mere eller mindre end man gjorde i stenalderen)
Hvordan spiser vi mere klimavenlig mad i fremtiden?

Opgave 3

Ekstra aktiviteter

Tegn en tegning i grupper, der viser forskellen på, hvordan man spiste i stenalderen, og hvordan man spiser nu. Vis også hvorfor (tegn for eksempel en person, der samler bær og nødder eller en, der løber efter sit bytte, i forhold til en person, der sidder og arbejder foran computeren eller køber ind i supermarkedet eller kører i sin bil).

I kan udforske stenaldermad ved at lave jægerfolkets æblegrød

Den klimavenlige madpyramide
Eventuelt noget, der kan optage film eller lyd (diktafon, kamera eller telefon)

I kan fortælle om forskelle og ligheder mellem jeres madvaner og dem jeres bedsteforældre eller andre voksne havde som børn (4.klasse, Familie og fællesskaber).
I kan forklare, hvordan handlen mellem Danmark og andre lande har ændret sig gennem tiden (5. – 6.klasse, Det lokale, regionale og globale)
I kan vise, hvordan udenlandsk mad har påvirket dansk mad (5. – 6.klasse, Det lokale, regionale og globale)

Historie 90 min. + hjemmearbejde

Bedstefars mad

Kosten har ændret sig meget gennem tiden. Det er der mange grunde til. I dag findes der flere forskellige slags madvarer, og vi har fået flere penge at købe ind for. Der findes især flere forarbejdede madvarer, og man kan købe flere færdigretter, så familierne ikke behøver at lave al maden selv. TIlbage i tiden var der ikke så mange kvinder, der gik på arbejde, og maden blev næsten altid lavet fra bunden af.

Her skal I undersøge, hvad de ældste i jeres familie spiste, da de var børn, og finde ud af, hvordan det er forskelligt fra det, I spiser i dag. I vil måske opdage, at kostvanerne i dag er mere påvirket af udlandet end før i tiden.

Opgave 1

Interview

Lav et interview med en af jeres bedsteforældre, oldeforældre eller den allerældste I kender. I skal interviewe hende/ham om, hvad hun/han spiste i sin barndom, og hvordan hendes/hans kost har ændret sig gennem livet.

Brug disse spørgsmål og find selv på flere:

Hvad spiste du på en almindelig dag? (til morgenmad, frokost, aftensmad)
Hvad spiste du om søndagen?
Hvad spiste du til højtider? (fx jul og påske)
Hvad var din livret?
Hvilke madvarer var de mest almindelige?
Spiser du anderledes i dag, end da du var barn?

Brug diktafon, telefon eller kamera til at optage lyd eller billeder, eller skriv svarene på et stykke papir mens I interviewer. Så bliver det nemmere at huske, når I kommer tilbage til klassen.

I grupper eller på klassen skal I fremlægge jeres interview. Svar på:

Hvad er lighederne mellem jeres interview?
Hvad er forskellene?
Hvad er anderledes fra den mad, I spiser?
Hvorfor tror I, det, vi spiser, har ændret sig?
Hvilke grunde kan der være til, at vores mad i dag er mere påvirket af udlandet end da jeres interviewpersoner var børn?

Opgave 2

Før og nu

Tegn en madpyramide der viser, hvad jeres interviewperson spiste. Hvad spiste hun/han mest af, næst mest af og mindst af? Sammenlign den med den nuværende madpyramide

Hvad er forskellen på de to madpyramider?

Sammenlign med de andre i klassen og diskuter:

Hvad sker der, hvis man fjerner kød fra de to pyramider? Vil man kunne blive mæt?
Hvordan har madpyramiden ændret sig gennem tiden?
Hvordan tror I, den kommer til at se ud i fremtiden?

Tavle eller et stort stykke papir
Tegneredskaber
Eventuelt adgang til skoletube på internettet
Billeder fra det danske landbrug

I kan bruge stavnsbåndets ophævelse til at fortælle om livet i Danmark dengang, og hvordan det er forskellig fra den tid I lever i nu (Historiekanon: Stavnsbåndets ophævelse)
I kan beskrive magtforhold med ord som stavnsbånd, fæstesystemet, andelsmejeri, demokrati og så videre (4. klasse - Samfund)

Historie 90 min

Fra roe til svin

Det danske landbrug startede i Bondestenalderen, og der er sket meget med landbruget siden dengang.

Her lærer I om, hvordan det danske landbrug ser ud i dag, og hvad der er sket gennem de sidste mange hundrede år. I lærer blandt andet om stavnsbåndets ophævelse og om, hvad landbrugets forandring har betydet for den måde, vi lever på i dag.

Opgave 1

Hvad ved I?

I skal på klassen lave et idémylder over landbruget i Danmark før og nu. I midten af tavlen eller papiret skriver I ’Det danske landbrug’. Ud fra midten tegner i streger og skriver alt, hvad I kan komme i tanke om, der har med emnet ’Det danske landbrug’ at gøre.

Tænk over:

Hvordan ser landbruget ud i dag?
Har det altid set sådan ud?
Hvordan har det ændret sig?
Hvornår tror I, det har ændret sig? Og hvorfor?

Opgave 2

Vigtige begivenheder

Her finder I seks billeder, der viser vigtige begivenheder i landbrugets udvikling:

Vigtige begivenheder for det danske landbrug

Gå i grupper, se på billederne og på stikordene. Slå eventuelt de svære ord op. Fortæl hinanden hvad I mener, er det vigtigste i billederne. Find gerne flere ord der passer til indholdet, find ud af hvornår det skete. Slut af med en kort runde, hvor I skiftes til at fortælle om, hvordan det var at leve på den tid.

I gruppen skal I lave en tidslinje for landbruget i Danmark. I kan evt. tegne og skrive i hånden og hænge den op i klassen, eller I kan lave den på skoletube.

Husk at bruge de nye ord, som I lærte ved at snakke om billederne.

Opgave 3

Ordkryds

For at huske begivenheder og ord skal I lave en ordkryds med ord, som er svar på nogle spørgsmål, som I selv skal finde på:

For eksempel kan et spørgsmål lyde: ”Hvad hed det system, der fik unge mænd til at blive boende på den gård, hvor de var født?” Her vil svaret være: ”Stavnsbåndet”. Dette ord skal så være med i ordkrydsen.

Find på en masse spørgsmål og lav i grupper ordkryds til jeres klassekammerater.

Madvarer
Teksten: Mad fra fjerne egne
Adgang til internettet
Billeder fra Trekantshandlen

I kan forklare, om I tror på det, I læser og lærer (Kildeanalyse)
I kan indsamle viden om kolonier, slaveri og import og fortælle om det til resten af klassen (Kildeanalyse)
I kan beskrive, hvad en kilde kan bruges til (for eksempel et foto eller et maleri) (Sprog og skriftsprog)
I kan beskrive en kildes virkemidler (Sprog og skriftsprog)
I kan vise, hvordan den mad vi spiser i dag er påvirket af udlandet (5.-6.klasse, Det lokale, regionale og globale)
I kan forklare, hvordan handlen mellem Danmark og andre lande har påvirket den måde vi spiser på i dag (5.-6.klasse, Det lokale, regionale og globale)

Historie 45 minutter + hjemmeopgave

Danmark uden bananer?

Før midten af 1800-tallet var maden i Danmark ikke særlig varieret. De fleste mennesker levede på landet og fik næsten kun mad fra landbruget lige omkring dem eller fra deres egen gård. Der blev dog købt nogle få varer fra kolonierne, som I kan se i opgave 2. I dag kan vi få næsten alt, hvad vi vil have, når vi køber ind. Det skyldes først og fremmest, at man under den industrielle revolution har opfundet de motorer, der bruges i fly, biler og skibe.

Her lærer I om, hvordan ’Den industrielle revolution’ har påvirket udbuddet af madvarer. I lærer om hvordan vores mad er blevet påvirket af udlandet. I lærer også at stille kritiske spørgsmål til de informationer, I finder.

Opgave 1

Hvor kommer maden fra?

Find 10 madvarer i jeres køleskab og på køkkenhylderne, som ikke kommer fra Danmark. Skriv dem ned på en liste og tag listen med i skole.

I klassen skal I lave en fælles liste med alle de varer fra andre lande, som I har fundet i jeres køkken. Hvis flere har skrevet for eksempel ”banan”, så skal det kun skrives én gang på listen.

Hvor mange varer har I fundet?

Vælg sammen de 10 madvarer, som I synes ville være sværest at leve uden.

Hver gruppe skal vælge én madvare, som I skal undersøge på internettet (brug for eksempel wikipedia eller eksotiskefrugter.emu.dk):

Hvor kommer den fra?
Hvornår begyndte man at kunne købe denne madvare i Danmark?
Hvordan transporteres den typisk hertil?

Opgave 2

Mad fra fjerne egne

I skal læse teksten: Mad fra fjerne egne

Mad fra fjerne egne

Før den industrielle revolution i Danmark omkring 1860 var vores køkken meget ensformigt. Størstedelen af os levede på landet og kunne kun få mad fra vores egen gård, gårdene omkring os eller fra det lokale marked. Det var slet ikke som i dag, hvor vi kan få næsten alt, vi vil have, når vi køber ind.

Varer, som man ikke før havde kendt i Europa, begyndte at komme hertil i 1700-tallet, da man begyndte at sejle varer til Danmark fra Afrika og Amerika.

Det var varer som kakao, sukker, krydderier, kaffe, majs, bomuld og tobak. I har måske hørt begrebet "kolonialvarer". Det kaldes mange af disse varer stadig, fordi de stammer fra de lande, som lande fra Europa besatte og gjorde til kolonier.

Da man begyndte at importere kunne man kun fragte varerne med skib, og der fandtes ikke metoder til at afkøle varerne undervejs. Derfor var det svært at importere frisk frugt og grøntsager. I dag kan vi importere hvad som helst også helt friske ananas og meloner fra det allersydligste af Afrika.

Find de ord, I ikke forstår, og slå dem op i ordlisten eller i en ordbog. Vær sikker på, at I forstår hele teksten.

Opgave 3

Billedanalyse

Her ser I nogle billeder, der viser handlen mellem Europa, Afrika og Amerika fra 1650-1776. Denne handel blev kaldt trekantshandlen Billeder fra Trekantshandlen.

Fordel billederne mellem jer, så hver gruppe har ét billede.

Kig på jeres billede og svar på spørgsmålene:

Hvornår tror I, at billedet er fra?
Hvad forestiller billedet? Hvilken slags billede er det? (For eksempel reklame, portræt eller landskabsbillede)
Hvordan er billedet lavet? (For eksempel fotografi, maleri eller tegning)
Hvilken historie vil billedet fortælle?
Hvilke tanker, stemninger og følelser udtrykker billedet? (For eksempel uhygge, glæde, angst, tryghed, romantik eller rædsel)
Hvilke symboler bliver der brugt til at vise det?
Hvilken stemning udtrykkes? (For eksempel vrede, glæde, flid, tilfredshed eller utilfredshed)

På klassen skal I diskutere spørgsmålene:

Hvad synes I om billederne?
Hvilken historie fortalte de jer?
Kan vi stole på, hvad billederne fortæller om fortiden?
Synes I, man bedst kan stole på et fotografi eller på et maleri, der fortæller en historie? Hvorfor?

Tegneredskaber
Billeder om ulighed

I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor i verden vi bor, og hvor mange muligheder vi har (4. klasse - Livsgrundlag og produktion)
I kan bruge nye ord til at beskrive magtforhold (for eksempel magthierarki) (4. klasse - Samfund)
I kan fortælle om, hvordan handlen er mellem Danmark og andre lande, og hvad det har af konsekvenser både i Danmark og i udlandet (5.-6. klasse - Det lokale, regionale og globale)

Historie 90 min

Et problem – mange løsninger

Hvert sekund bliver vi flere og flere mennesker i verden, men jorden, hvor vi skal bo og dyrke mad til alle, bliver aldrig større. Der er mange meninger om, hvordan vi skal få nok mad i fremtiden.

Her skal I diskutere forskellige meninger og lære om Danmark og resten af verden.

Opgave 1

Hvem mener hvad?

Her ser I en række meninger. Læs dem sammen på klassen og snak om, hvad de betyder, og hvilke ord I ikke forstår.

I skal finde ud af, hvem der mener hvad. Der er fem forskellige personer: en miljøaktivist, en dansk svinebonde, en afrikansk landmand, en politiker og chef i en landbrugsvirksomhed.

Udsagn 1

Vi skal passe på naturen, miljøet og klimaet. Derfor skal maden produceres på en økologisk bæredygtig møde. Hele landbruget skal ændres, så vi producerer mad i stedet for foder. Det kræver også, at vi ændrer vores kost og spiser mindre kød i den rige del af verden. Samtidig skal maden dyrkes tæt på, hvor vi bor, så den ikke skal transporteres over lange afstande.

Udsagn 2

Det skal være muligt, at producere mad til priser, man kan betale. Der skal derfor ikke være en hel masse regler, der gør det dyrt og besværligt at producere flere svin. Reglerne før det svært at beholde og skabe arbejdspladser i landbruget. Der skal produceres det, som forbrugerne gerne vil købe. Hvis der ikke er nok jord til at producere den mad, forbrugerne efterspørger, må vi tage mere land i brug til marker.

Udsagn 3

Alle landmænd skal have mulighed for at dyrke mad til sig selv og kunne sælge noget til lokalområdet, så de har en indkomst de kan leve af. Det betyder, at de rige lande ikke skal sælge billig mad i de fattige lande bare fordi deres politikere giver dem støtte. Det er også vigtigt at alle landmænd har frø, vand og gødning til rådighed, så de kan dyrke deres marker.

Udsagn 4

Alle skal producere de varer de er bedst til, og det er vigtigt, at landene handler med hinanden, så alle kan tjene penge på netop det, de er gode til. Samtidig må de rige lande støtte de fattige lande til at udvikle deres landbrug, så det bliver mere effektivt. Det er vigtigt, at der er fokus på at skabe vækst og arbejdspladser i landbruget samtidig med, at vi tænker på vores natur og miljø.

Udsagn 5

Der skal udvikles ny teknologi, så der kan høstes mere på markerne og nogle bedre planter, der har brug for mindre vand. Vi skal producere mere med mindre og bruge ressourcerne bedre. Til det har vi brug for nogle gode virksomheder, der har ordentlige forhold.
Det er meget vigtigt, at de fattige lande bruger de nye teknologier og får et landbrug, der minder mere om det, vi har i de rige lande.

Diskuter på klassen, hvad I synes om de forskellige personers meninger.

Hvilke interesser har de forskellige personer?
Hvem synes I har mest ret?
Hvorfor?

Opgave 2

Meninger og magt

Selvom alle må have en mening om, hvordan vi skal få nok mad i fremtiden, så er det ikke alle, der har lov til at bestemme, hvordan det kommer til at blive. For ikke alle mennesker har lige meget magt.

Hvem tror I har mest magt af de fem personer fra opgave 1?
Hvorfor tror I det?

Tegn i gruppen et magthierarki, hvor I placerer de forskellige personer alt efter, hvor meget magt, I tror, de har. Øverst skal I tegne den, I tror bestemmer mest, og nederst skal I tegne den, I tror bestemmer mindst.

Sammenlign med de magthierarkier, som de andre i klassen har tegnet. Er de ens?

Lav i fællesskab et hierarki, som viser, hvem I synes skulle have mest og mindst magt, hvis I kunne bestemme.

Opgave 3

Ulighed - hvad er det?

Ofte har man forskellige meninger, fordi man lever under forskellige forhold. Man kan nærmest sige, at man lever i forskellige verdener.

Der er stor forskel på, hvilket liv mennesker lever rundt om i verden, og der er stor ulighed mellem mennesker i forskellige lande, men også inden for det samme land.

Ulighed kan betyde, at man ikke har lige mange penge og ikke kan købe de samme ting. Det kan også betyde, at man ikke har de samme muligheder. For eksempel har I mulighed for at gå i skole hver dag. Andre steder er børn nødt til at arbejde i stedet for at gå i skole.

Her ser I nogle billeder, som viser ulighed. Se billederne: Se billederne.

Hvad viser billederne? Hvordan kan I se ulighed i billederne?