Mange børn i Danmark spiser kylling, leverpostej eller fiskefrikadeller til frokost. Hvad siger klimaet mon til det?
I kender måske allerede madpyramiden og ved, at I skal spise mest fra bunden, mindre fra midten og meget lidt fra toppen. Før viste madpyramiden kun, hvad der var sundt at spise, men den madpyramide I ser her, viser også hvad, der er bedst for klimaet.
Her ser I på, hvad der er klimavenlig mad og I lærer at fortælle om det, så jeres familie og venner får lyst til at spise klimavenligt.
Fortæl i grupper eller på klassen, hvad I plejer at spise til frokost.
Kig på madpyramiden og svar på spørgsmålene:
I grupper skal I sammen finde på klimavenlige frokoster.
Brug madpyramiden og disse seks klimaråd:
Nu skal I lave en reklame, som fortæller og viser, hvad en klimavenlig frokost er. Reklamen skal være en plakat, I kan hænge op på skolen, så flere husker at tænke på klimaet, når de spiser.
Tænk på:
Alle grupper præsenterer deres plakater for resten af klassen.
Tænk på og forklar:
Når I ser de andres plakater, skal I tænke over:
Mange børn i Danmark elsker pizza, spagetti med kødsovs, frikadeller og pølser. Der findes også mange mennesker i Danmark, der ikke spiser kød, fisk, æg eller mælkeprodukter.
Her skal I møde nogle mennesker med forskellige kostvaner og lære at snakke om, hvorfor vi vælger at spise, som vi gør.
Her er interviews med en vegetar, en veganer, en friganer, en kødspiser og en fleksitar. I interviewet forklarer de, hvorfor de har valgt at spise, som de gør.
Jeg er vegetar. Jeg spiser ikke kød eller fisk. Jeg spiser heller ikke vingummier eller andet slik, hvor der er gelatine i, fordi man er nødt til at slå grisen ihjel for at få det. Men jeg spiser æg, ost, mælk og andre madvarer, som dyrene laver. Fordi jeg synes det smager så godt, at jeg ikke kan lade være. Det er også en let måde at få protein på.
Vi har aldrig spist kød hjemme hos mig, for min mor er vegetar. Min far er ikke vegetar, men han spiser næsten aldrig kød.
Da jeg var mindre spiste jeg kun kød, når jeg besøgte mine venner, og jeg kunne godt lide at besøge mine venner, når de skulle have spaghetti med kødsovs.
For to år siden blev jeg selv vegetar. Så nu spiser jeg aldrig kød, for jeg synes, at det er synd for dyrene, at vi spiser dem. Jeg kunne aldrig selv slå et dyr ihjel, så derfor har jeg heller ikke lyst til at spise dem.
Jeg er veganer. Jeg spiser kun mad fra planter. Ingen kød, fisk, æg, mælk, yoghurt eller andet, der kommer fra dyr.
Nogle gange er det svært at være veganer, fordi der er æg eller smør og mælk skjult i næsten alle madvarer i restauranter og caféer. For eksempel i majonæse, dressing, kager, brød osv. Så hvis man køber en vegetarburger, så får man alligevel alle mulige produkter fra dyr med.
Jeg synes, at vi skal passe godt på vores natur, og derfor har jeg valgt ikke at spise noget, der kommer fra dyr.
Jeg synes det er vigtigt, at flere mennesker bliver veganere, for det er hårdt for vores natur, at vi har så mange svin, køer, kyllinger og andre dyr, der skal fodres, og som udleder drivhusgasser.
Derudover har de høns, der lægger vores æg og de køer, der laver vores mælk, det ofte rigtig skidt.
Jeg synes, vi skal bruge meget mere plads til at dyrke spændende og sunde grøntsager og ikke lave animalske fødevarer. Det er synd for både dyr og miljø – og det er dårligt for vores helbred med alt det fedt.
Jeg synes alle mennesker har ret til sund mad. Og når vi spiser mange animalske fødevarer, så går det ud over folk i de fattige lande, fordi der bliver mindre plads til at dyrke grøntsager, ris og korn til mennesker.
Jeg er friganer. Jeg elsker kød, alligevel spiser jeg kun meget sjældent kød, fisk, ost eller andre animalske madvarer.
Men hvis det alligevel skal smides ud, så spiser jeg det. For eksempel, hvis mine venner ikke kan spise resten af deres peperoni-pizza, eller hvis en butik har smidt ost ud i skraldespanden, fordi emballagen er blevet beskidt, så spiser jeg det.
Først og fremmest vil jeg gerne hjælpe med at passe på vores natur, og derfor vil jeg ikke købe animalske madvarer i butikkerne. Men jeg synes det er dumt, hvis kød skal smides ud. Så vil jeg hellere spise det. Mit motto er: "Hellere skides ud end smides ud!"
Jeg synes også det er uretfærdigt, at der bliver smidt så meget ud, når folk rundt omkring i verden sulter. Det betyder jo, at vi har for meget mad her, mens der er for lidt mad andre steder. Det synes jeg er meget uretfærdigt. Derfor vil jeg hellere spise det mad, der bliver smidt ud i stedet for at købe ny mad.
Jeg er kødspiser. Eller altædende - jeg spiser alt, jeg får serveret.
Alle jeg kender spiser kød, så det er helt normalt for mig at gøre det.
Jeg tror aldrig, at jeg spiser et måltid mad, uden der er noget animalsk i; enten æg, yoghurt eller mælk. Om morgenen spiser jeg mælk på min havregryn og ost på min bolle. Om eftermiddagen spiser jeg pølse og leverpostej på mit rugbrød, og om aftenen er der altid kød eller fisk på min tallerken. Det synes jeg også er det allermest lækre, og jeg synes det er naturligt at spise det, man godt kan lide.
Jeg tror ikke, at det gør en forskel, hvis jeg holder op med at spise kød eller andre animalske fødevarer, for vi er så mange mennesker i verden, så hvis jeg holder op, kan det ikke mærkes. Men jeg vil gerne have, at det kød jeg spiser kommer fra økologiske dyr, for så regner jeg med, at de har haft et godt liv.
Jeg er fleksitar. Jeg vil gerne undgå at spise kød og fisk, men jeg ender tit med at gøre det alligevel.
Jeg kan ikke rigtig lide at spise kød. Jeg synes det er ret ulækkert at tænke på, at det kommer fra levende dyr. Jeg synes også, at det er unaturligt, at vi skal spise så meget kød i Danmark og andre rige lande. Vi behøver det slet ikke.
Men jeg synes, det er lidt pinligt nogle gange at sige, at jeg ikke vil have kød, så når jeg spiser hjemme hos andre, så spiser jeg det alligevel, hvis det bliver serveret. Jeg har ikke lyst til, at folk skal blive flove over at servere noget for mig, som jeg ikke vil spise.
Læs interviewene, del jer i grupper og diskutér spørgsmålene:
Lav en liste over de argumenter, som de fem personer bruger for og imod deres kostvaner og sammenlign dem på klassen.
Ryk bordene ud til siden og stil jer samlet på midten. Jeres lærer læser forskellige sætninger op. Derefter skal I stille jer forskellige steder i rummet alt efter, om I er enige eller uenige med det, der bliver læst op.
Vidste I, at natur ikke bare er natur? Der er stor forskel på den natur, man kan finde i en park, i en have, i byen, ude i skoven, ved stranden eller på bondens mark. Det er alt sammen en slags natur, men der er stor forskel på, hvor mange slags planter der er, og hvor mange dyr og insekter, der lever der.
Her skal I lære om, hvordan naturen ser ud og finde på idéer til, hvordan vi kan få en bedre natur til glæde for både dyr, planter og os mennesker – hvad end I bor på landet eller i byen. Og I kan prøve at skrive en novelle om emnet.
Ordet ’biodiversitet’ er et sammensat ord, der er sat sammen af 'bio' og 'diversitet'. Hvad tror I, at ordet betyder? Skriv hver især jeres forslag ned.
Find ordet i ordlisten. Havde I ret? Beskriv nu ordets betydning med jeres egne ord.
På klassen skal I lave et fælles idémylder på tavlen. Skriv ’Biodiversitet’ i midten af tavlen. Skriv alt det ned, som I tænker om biodiversitet, så I kan huske det. Skriv det med streger ud fra midten, så I ender med at have tegnet en sol, hvor der står ’Biodiversitet’ i midten og alt det, I ved, ude for enderne af strålerne.
I skal læse teksten Landbruget i Danmark – et værre svineri? om landbruget i Danmark og problemerne for miljøet.
Danmark er det land i verden med den største del dyrket areal. Det betyder, at 60 % af Danmarks areal er marker. På markerne bliver der mest dyrket foder til vores husdyr. Det er afgrøder som korn og græs, og de optager 80 % af markerne. På de sidste 20% af landbrugsjorden dyrkes der mad til mennesker. Dvs. forskellige korn, frugt, grøntsager og mange kartofler. Der bliver også brugt meget jord på at dyrke afgrøder til at lave energi.
Det meste landbrug i Danmark er ikke økologisk, men konventionelt. Det betyder at landmændene bruger pesticider og kunstgødning på markerne. Især når det regner meget, kan pesticiderne blive skyllet fra markerne og ud i vandløbene eller sive ned gennem jorden. det betyder, at vores vandløb og grundvand bliver forurenede. Det vand, der kommer ud af hanen, kommer fra grundvandet, og det bliver sværere at finde rent drikkevand, hvis grundvandet forurenes med pesticider.
Der bruges meget gødning og mange sprøjtegifte i det danske landbrug. Det kan være enten husdyrgødning. Men en del af gødningen og sprøjtegiftene bliver skyllet ud i åer, fjorde og til sidst i havet. Gødningen kan være årsag til iltsvind, når det skylles ud i søer og fjorde. Gødningen er også med til at forurene luften med kvælstof og bidrage til klimaforandringerne. Sprøjtegiftene dræber mange af de små dyr og planter, der lever i jorden og vandløbene.
Danmark producerer mere end 25 millioner svin om året. De har brug for meget foder – mere end det vi kan dyrke på vores egen jord i Danmark. Derfor køber landmændene meget foder fra Sydamerika, hvor de dyrker soja. Danmark importerer soja fra et område, der er større end Sjælland for at kunne fodre de mange svin. Danmarks husdyrproduktion vokser, hvilket betyder, at landmændene gerne vil købe endnu mere foder. Men det betyder, at der bliver fældet regnskov og ryddet græsstepper i Sydamerika, så der er plads til flere marker med soja. Når man rydder natur for at lave nye marker, udleder man store mængder CO2, og når man ødelægger naturen, truer det biodiversiteten og fører til klimaforandringer.
Mens I læser, skal I udfylde et skema, som hedder et to-kolonnenotat.
I skal bruge to-kolonnenotatet til at skrive de vigtige og svære ord ned i den tekst, I læser.
Brug Ordkendskabskort til at arbejde med de sværeste ord.
I grupper skal I diskutere, hvad I tror, der vil ske med landbruget, hvis:
A) Vi får et varmere klima?
B) Vi lod være med at forurene så meget?
C) Vi byggede byer over det hele, så der ikke længere var noget natur eller landbrugsjord?
I skal vælge A, B eller C og skrive en science fiction-novelle, der beskriver fremtiden. Snak først i klassen om hvad science fiction er.
Når I har skrevet novellen skal I bytte med en klassekammerat og hjælpe hinanden ved at svare på:
Brug de gode råd fra klassekammaraten til at gøre jeres noveller færdige. Læs dem til sidst højt i klassen.
Det er ikke godt for miljøet, når vi transporterer madvarer jorden rundt med lastbil, fly eller skib.
I Danmark kan vi producere meget lækker og sund mad. Alligevel spiser vi også en del, der kun kan gro i et varmere klima, og som må transporteres langt for at komme hertil. Vi importerer oven i købet også meget frugt, der godt kan vokse i Danmark, men ikke hele året. Tænk bare på jordbær!
Her skal I undersøge, om man i fremtiden kan dyrke afgrøder, der ikke skal transporteres langt. Samtidig lærer I forskellige metoder, til at læse svære tekster.
I skal læse teksterne:
Fremtidens landbrug flytter til byenom nye måder at dyrke mad på tæt på dem, der skal spise den. Den ene metode er meget moderne og højteknologisk. Den anden forsøger at være så tæt på naturlige økosystemer som muligt.
Del jer i grupper og diskutér med hinanden og jeres lærer:
Mens I læser teksterne, skal I hver især skrive spørgsmål til teksterne ned. I kan også vælge, at kopiere teksterne over i Word. Her kan I med forskellige farver vise i teksten:
Skriv de sværeste ord ned i et ordkendskabskort.
Forklar og vis hinanden i grupperne, hvad I ikke forstod.
Slå ordene fra jeres ordkendskabskort op i en ordbog eller spørg hinanden, hvad ordene betyder. Skriv forklaringen ind i ordkendskabskortet.
På klassen skal I diskutere teksten:
Hver gruppe skal nu lave en tegning af, hvordan I synes, vi skal dyrke mad i fremtiden: i luften, i vandet, på store fabrikker, i skovhaver eller noget helt andet? Skal vi spise anderledes mad og mindre mad end vi gør idag?
Hver gruppe præsenterer sin tegning for klassen og fortæller om deres idéer til fremtidens landbrug.
Nogle sulter, mens andre har mere mad, end de kan spise. Er der mon mad nok i verden til, at alle kan få nok? Og hvis der er, hvorfor sulter nogen så?
Her lærer I om, hvordan vores valg af mad i Danmark, kan være med til at påvirke resten af verden. I lærer at lave et mindmap til at udvikle ideer og tanker og bruge dem til at skrive et læserbrev.
I skal sammen på klassen læse teksten: Kamp om jord og vand – en kamp om mad.
Over hele jorden, men især i Afrika, Sydamerika og Asien, bor folk, som i mange generationer har levet enten i skovene af de vilde dyr og planter, de kan finde, eller af den jord, de kan dyrke og de husdyr de kan opdrætte. Omkring 80% af Jordens befolkning lever af den mad, lokale småbønder producerer, suppleret med de fisk, lokale fiskere kan fange.
Disse mennesker bliver nu nogle steder drevet væk fra deres jord af store virksomheder, som vil bruge jorden til at dyrke mad, som skal sælges til for eksempel Danmark, eller til at dyrke foder, som skal spises af for eksempel danske husdyr.
Argentina og Brasilien er eksempler på lande, hvor naturen udryddes og småbøder fortrænges, så danske grise kan få foder.
Argentina ligger i Sydamerika. En del af landet er dækket af store græsstepper, der kaldes Pampas. En del af landet bruges til at producere mad til Argentinas egen befolkning, men meget af pampassen ryddes i et hurtigt tempo af landbrugsvirksomheder, der vil dyrke jorden for at lave billig soja, der eksporteres som foder til svin og fjerkræ i Danmark eller andre europæiske lande. Landbrugsvirksomhederne overtaler også mange af de lokale bønder til at sælge jord til dem.
Det vil sige, at for at mætte danske grise på en billig måde, så bliver der dyrket sojabønner til grisefoder i Argentina. Det betyder, at de lokale mennesker i Argentina ikke længere kan bruge jorden til at dyrke mad til sig selv, fordi danske landmænd gerne vil kunne producere billigt svinekød.
Når vi i de rige lande gerne vil spise meget kød, så går det ud over de fattige, fordi der bliver færre marker med grøntsager og frugt og flere marker med dyrefoder.
For at producere mad skal man bruge jord og vand. Nogle madvarer kræver meget jord og vand og nogle kræver kun lidt.
Hvis man vil producere ét kilo oksekød, skal man bruge 7 kilo korn til at fodre koen med.
Med ét kilo kød kan et menneske blive mæt, men med 7 kg. korn kan næsten 4 mennesker blive mætte.
Derfor kræver det meget jord og vand at mætte mange mennesker med oksekød og kun lidt jord og vand at mætte mange mennesker med korn.
Snak om, hvad teksten handler om. Hvad tænker I, når I læser teksten?
I skal hver især lave hurtigskrivning ud fra spørgsmålet: ”Er der mad nok til alle?” Tænk på:
Skriv uafbrudt i ti minutter. Husk, at I ikke må stoppe undervejs. I skal skrive hele tiden og gerne hele sætninger. Hvis I ikke har noget at skrive, så skriv ”Øhhh” indtil I igen får en idé.
Når I har skrevet, skal I sammen lave et mindmap. Skriv ”Mad til alle” i midten af tavlen.
Sorter jeres idéer fra hurtigskrivningen ved at skrive dem ind i jeres mindmap. I skal skrive de ord og sætninger, der hører sammen i grupper.
Tænk over og svar på:
I skal skrive et læserbrev om jeres mening til emnet ”Mad til alle”. Husk, at hvis man vil overbevise andre om en bestemt mening, skal man argumentere.
Læs hinandens læserbreve højt på klassen eller i grupper. Snak om, hvornår I synes læserbrevene var gode, og hvordan de kunne blive endnu bedre.