Brand
  • Madvarer
  • Teksten: Mad fra fjerne egne
  • Adgang til internettet
  • Billeder fra Trekantshandlen
  1. I kan forklare, om I tror på det, I læser og lærer (Kildeanalyse)
  2. I kan indsamle viden om kolonier, slaveri og import og fortælle om det til resten af klassen (Kildeanalyse)
  3. I kan beskrive, hvad en kilde kan bruges til (for eksempel et foto eller et maleri) (Sprog og skriftsprog)
  4. I kan beskrive en kildes virkemidler (Sprog og skriftsprog)
  5. I kan vise, hvordan den mad vi spiser i dag er påvirket af udlandet (5.-6.klasse, Det lokale, regionale og globale)
  6. I kan forklare, hvordan handlen mellem Danmark og andre lande har påvirket den måde vi spiser på i dag (5.-6.klasse, Det lokale, regionale og globale)
Historie 45 minutter + hjemmeopgave

Danmark uden bananer?

Før midten af 1800-tallet var maden i Danmark ikke særlig varieret. De fleste mennesker levede på landet og fik næsten kun mad fra landbruget lige omkring dem eller fra deres egen gård. Der blev dog købt nogle få varer fra kolonierne, som I kan se i opgave 2. I dag kan vi få næsten alt, hvad vi vil have, når vi køber ind. Det skyldes først og fremmest, at man under den industrielle revolution har opfundet de motorer, der bruges i fly, biler og skibe.

Her lærer I om, hvordan ’Den industrielle revolution’ har påvirket udbuddet af madvarer. I lærer om hvordan vores mad er blevet påvirket af udlandet. I lærer også at stille kritiske spørgsmål til de informationer, I finder.

Opgave 1

Hvor kommer maden fra?

Find 10 madvarer i jeres køleskab og på køkkenhylderne, som ikke kommer fra Danmark. Skriv dem ned på en liste og tag listen med i skole.

I klassen skal I lave en fælles liste med alle de varer fra andre lande, som I har fundet i jeres køkken. Hvis flere har skrevet for eksempel ”banan”, så skal det kun skrives én gang på listen.

Hvor mange varer har I fundet?

Vælg sammen de 10 madvarer, som I synes ville være sværest at leve uden.

Hver gruppe skal vælge én madvare, som I skal undersøge på internettet (brug for eksempel wikipedia eller eksotiskefrugter.emu.dk):

  • Hvor kommer den fra?
  • Hvornår begyndte man at kunne købe denne madvare i Danmark?
  • Hvordan transporteres den typisk hertil?
Opgave 2

Mad fra fjerne egne

I skal læse teksten:

Mad fra fjerne egne

Før den industrielle revolution i Danmark omkring 1860 var vores køkken meget ensformigt. Størstedelen af os levede på landet og kunne kun få mad fra vores egen gård, gårdene omkring os eller fra det lokale marked. Det var slet ikke som i dag, hvor vi kan få næsten alt, vi vil have, når vi køber ind.

Varer, som man ikke før havde kendt i Europa, begyndte at komme hertil i 1700-tallet, da man begyndte at sejle varer til Danmark fra Afrika og Amerika.

Det var varer som kakao, sukker, krydderier, kaffe, majs, bomuld og tobak. I har måske hørt begrebet "kolonialvarer". Det kaldes mange af disse varer stadig, fordi de stammer fra de lande, som lande fra Europa besatte og gjorde til kolonier.

Da man begyndte at importere kunne man kun fragte varerne med skib, og der fandtes ikke metoder til at afkøle varerne undervejs. Derfor var det svært at importere frisk frugt og grøntsager. I dag kan vi importere hvad som helst også helt friske ananas og meloner fra det allersydligste af Afrika.

Find de ord, I ikke forstår, og slå dem op i ordlisten eller i en ordbog. Vær sikker på, at I forstår hele teksten.

Opgave 3

Billedanalyse

Her ser I nogle billeder, der viser handlen mellem Europa, Afrika og Amerika fra 1650-1776. Denne handel blev kaldt trekantshandlen Billeder fra Trekantshandlen.

Fordel billederne mellem jer, så hver gruppe har ét billede.

Kig på jeres billede og svar på spørgsmålene:

  • Hvornår tror I, at billedet er fra?
  • Hvad forestiller billedet? Hvilken slags billede er det? (For eksempel reklame, portræt eller landskabsbillede)
  • Hvordan er billedet lavet? (For eksempel fotografi, maleri eller tegning)
  • Hvilken historie vil billedet fortælle?
  • Hvilke tanker, stemninger og følelser udtrykker billedet? (For eksempel uhygge, glæde, angst, tryghed, romantik eller rædsel)
  • Hvilke symboler bliver der brugt til at vise det?
  • Hvilken stemning udtrykkes? (For eksempel vrede, glæde, flid, tilfredshed eller utilfredshed)

På klassen skal I diskutere spørgsmålene:

  • Hvad synes I om billederne?
  • Hvilken historie fortalte de jer?
  • Kan vi stole på, hvad billederne fortæller om fortiden?
  • Synes I, man bedst kan stole på et fotografi eller på et maleri, der fortæller en historie? Hvorfor?