Brand
  • Skemaet "Gamle afgrøder"
  • Danske afgrøder
  • Adgang til internettet
  1. I kan redegøre for forskellige typer af grøntsager, der gror i Danmark, men som er svære at finde i supermarkedet (Råvarekendskab)
  2. I kan tilberede de glemte grøntsager på forskellig måde (Råvarekendskab)
Madkundskab 90 min

Kend grøntsagen

Meget af det, vi spiser i Danmark, kommer fra andre lande, enten fordi det er billigere, eller fordi det ikke findes i Danmark. Når vi spiser så meget mad, der er dyrket i andre lande, glemmer vi tit at bruge de råvarer, som vokser i Danmark.

Hvordan smager de lilla gulerødder, hyben, majroer eller kålrabi? Hvordan ser de ud, og hvad kan man bruge dem til?

Opgave 1

Jeopardy

Klassen skal dyste om, hvem der kender flest danske afgrøder, altså planter, der dyrkes i Danmark.

I hold skal I gætte, hvilke grøntsager, der gemmer sig bag tallene.

Besøg Jeopardy

Opgave 2

Gammel og glemt

Mange danske afgrøder kender vi ikke i dag, fordi vi får mad fra andre lande. Men der findes faktisk mange afgrøder i Danmark, som vi bare ikke bruger i dag. Kig på skemaet ”Gamle afgrøder” og sæt kryds ud for de afgrøder, I kender.

skemaet ”Gamle afgrøder”

Hvor mange af dem havde I ikke hørt om før?

Jeres lærer kan vise jer nogle afgrøder, som kan vokse i Danmark, men som ikke er så kendte. Snak om, hvad man kan bruge de forskellige grøntsager eller frugter til og smag på dem. Tilbered madvarerne på forskellig måde; kog, bag eller steg dem eller lav marmelade eller saftevand af dem. Prøv jer frem.