Brand
Madopskrift

Vegetarisk lasagne

Dette er en klimavenlig ret, da den er baseret på grøntsager, der er i sæson i Danmark og ikke indeholder kød.

Denne ret er især egnet til sensommeren, men man kan også eksperimentere med andre grøntsager, der er i sæson på andre årstider. Der er et hav af muligheder.

Ingredienser

Antal personer: 4

  • 1 peberfrugt
  • 1 squash
  • 1 løg
  • 1 porre
  • 250g champignon
  • 2 fed hvidløg
  • Revet muskatnød
  • 1 dl grønne linser (de kan med fordel have ligget i blød i et par timer)
  • 1 dl vand eller mere efter behov
  • Salt, peber
  • Olie til stegning
  • Lasagneplader
  • Revet ost til gratinering
Ostesovs:
  • 20g smør
  • 3 spsk mel
  • 6 dl mælk
  • 100g revet ost
  • Revet muskatnød
  • Salt, peber
Fremgangsmåde
  • Skær peberfrugt, squash og løg i mellemstore tern. Skær porren i skiver af ½ cm tykkelse. Champignonerne skæres ligeledes i skiver.
  • Start på ostesovsen – fremgangsmåden finder du længere nede.
  • Varm olien i en stor gryde og svits peberfrugt, squash, løg og porre i dette. Kom derefter champignonerne i og lad disse grøntsager stege sammen. Tilsæt presset hvidløg.
  • Hvis linserne har ligget i blød, hæld da vandet fra og tilsæt linserne til grøntsagerne. Hvis linserne ikke har ligget i blød skal de lige koges lidt. Se kogetid udenpå linseposen.
  • Retten krydres med revet muskatnød og smages til med salt og peber.
  • Tilsæt en dl vand, og derefter ostesovsen og lad retten simre i ca. 15 min.
  • Tænd ovnen på 160 grader.
Fremgangsmåde ostesovs:
  • Smelt smørret i gryden.
  • Drys mel i og pisk.
  • Pisk mælken i lidt ad gangen og kog sovsen igennem nogle minutter.
  • Rør osten i og smag til med muskat, salt og peber.
  • Pas på at sovsen ikke brænder på – pisk løbende.
  • Fordel i et ovnfast fad, skiftevis lasagneplader og blandingen, og med blandingen i bund og top. Drys på toppen med revet ost. Fadet sættes i en 160 graders forvarmet ovn og bages i cirka 40 min, eller til osten er smeltet og flot lysebrun. I kan prøve at stikke i lasagnen med en gaffel for at mærke, om pladerne er bagt helt bløde.